Ombygning af Hovedbanegården vil gøre det enklere og mere præcist at køre med tog fra København

Plan om en storstilet omlægning af spor og signaler på Københavns Hovedbanegård skal få togene til at afgå mere præcist og gøre togrejsen lettere, vurderer Banedanmark. Nogle rejsende skal dog til at skifte tog. Læs, hvad det betyder for dig.

Enklere sporføring på Hovedbanegården skal gøre togene mere præcise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Banedanmark

Når rejsende skal med Kystbanen fra Helsingør til Københavns Lufthavn eller til Sverige, kan de i dag tage toget direkte. I fremtiden skal de skifte på Københavns Hovedbanegård.

Og når rejsende i dag skal fra Aalborg til Grækenland, skal toget hele vejen ind forbi Hovedbanegården, før det kører ud af byen og videre ud til flyet i Københavns Lufthavn. I fremtiden vil toget holde ved det kommende trafikknudepunkt, Ny Ellebjerg i Valby, der om få år får ringbanetog og metro, og derefter dreje mod lufthavnen.

Ovenstående fremgår af Banedanmarks forslag til en omfattende sporomlægning og ændring af kørestrøm og signalanlæg ved Hovedbanegården. Hvis ideerne bliver rullet ud som foreslået, vil det koste 1,9 milliarder kroner. Til gengæld vil det gøre togene mere præcise over hele landet, hedder det.

Læs rapporten »Forenkling af Københavns Hovedbanegård – en vej til bedre punktlighed« her.

Slut med at vende på hovedbanen

Rapporten er netop landet hos politikerne i Folketingets Transportudvalg og skal i foråret igennem den politiske proces, hvor fordele og ulemper skal gennemgås. Derfor er Banedanmark påpasselig med at vurdere planernes konsekvenser for togpassagerer – herunder også om sporomlægningen vil kræve nye adgangsveje for passagerer.

Det er dog sikkert, at det ifølge planerne i fremtiden ikke som i dag bliver muligt at vende tog på Hovedbanegården til Københavns Lufthavn til andre strækninger. Desuden vil tog fra Øresundsbanen og Ringstedbanen ikke længere kunne fortsætte til Nørreport og Østerport, og derfor vil nogle passagerer skulle foretage et ekstra togskifte.

Banedanmark giver et eksempel på, hvorfor man mener, at det er nødvendigt med en massiv og dyr omlægning af sporene ved Hovedbanegården:

Et Øresundstog skal i dag krydse flere spor for at komme til perron på Hovedbanegården. Hvis Øresundstoget er forsinket, kan der holde et tog, der skal til Aalborg, og vente på det forsinkede tog. Resultat: Toget til Aalborg er allerede fra start forsinket, inden det skal hele vejen igennem Danmark, og derfor vil toget skubbe en forsinkelse foran sig.

Inspiration fra Holland

I Banedanmark kalder man det ønsket om en »ren« sporføring – altså at de enkelte tog på Hovedbanegården ikke skal krydse for mange linjer – og sammenligner det med det enkle S-togsnet, hvor hver linje har to spor, et i hver retning.

Den overordnede idé med færre sporskifter og færre tog, der krydser hinanden, er at øge antallet af tog til tiden. Dette vil også øge togenes hastighed og reducere omkostninger til vedligehold, vurderer Banedanmark. Og det vil ikke mindst gøre det mere overskueligt for passagererne, at bestemte tog altid vil køre fra samme spor.

Inspirationen til den storstilede sporomlægning kommer fra Utrecht i Holland, der er en af landets vigtigste banegårde. Her har en lignende omlægning efter japansk forbillede øget andelen af tog til tiden fra 88 procent i 2014 til 92 procent i 2019, på trods af at antallet af togafgange er steget.

Omlægningen af spor- og signalsystemer på Hovedbanegården vil ifølge Banedanmarks beregninger betyde, at rejsende hvert år slipper for 170.000 timers forsinkelser. I resten af landet vil togpassagererne nyde godt af 150.000 færre forsinkelsestimer, lyder vurderingen.

Højere hastighed

Problemerne med forsinkede tog på Hovedbanegården og i Danmark i det hele taget er steget de senere år, skriver Banedanmark.

Siden tilslutningen af Øresundsforbindelsen i 1998 har det været kendt, at forsinkelser til og fra Hovedbanegården let forplanter sig til store dele af fjernbanenettet. Tilslutningen af den nye Ringstedbane har tilmed øget problemet, hedder det, ligesom antallet af passagerer er steget på nogle strækninger.

Det forenklede »sporlayout« vil som sagt kræve langt færre sporskifter. Omlægningen vil også kunne hæve toghastigheden fra 40 kilometer i timen til 60 til 100 kilometer i timen på visse strækninger og dermed reducere rejsetiden med op til 20 sekunder, står der i rapporten.

Tidsangivelser, mulighed for togskifte, præcision og andet afhænger af den pågældende køreplan hos DSB, Arriva eller en anden operatør.

At togdriften i dagens Danmark trænger til en ansigtsløftning på Hovedbanegården, er historisk betinget. Vores togdrift er bygget op om den filosofi, at man har skullet kunne komme fra København til alle dele af Danmark uden at skulle skifte tog. Den tanke var dog udtænkt i en tid, hvor der kørte få tog om dagen.

Nu vil danskerne have mange afgange, og det kræver en mere effektiv og smidig afvikling af trafikken ud og ind af Hovedbanegården.

Omlægningen vil tage omkring to et halvt år og kun i korte perioder påvirke togdriften.