Nye bioposer på vej i København – de nuværende indeholder for meget plast

Skal de nye bioposer være de mest bæredygtige eller de billigste? På mandag beslutter politikerne sig.

De grønne affaldsposer til organisk materiale indeholder 70 pct. plast. Når indholdet er tømt brændes de sammen med almindeligt affald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Med et bæredygtigt smil kunne københavnerne i 2017 for første gang slå knude på en grøn bioaffaldspose med madrester.

Der var bare noget, de ikke vidste.

Og politikerne, der havde vedtaget ordningen, vidste det heller ikke.

De grønne bionedbrydelige poser, som 300.000 københavnere i dag samler ca. 14.000 ton bioaffald i om året, er nemlig fulde af plast (70 pct.), og de efterlader lige så mange poserester i naturen som traditionelle plastposer.

Miljøfordelen ved at anvende bionedbrydelige poser er altså mindre, end man troede, fordi slutproduktet fra bioaffaldet, som bruges til landbrugsgødning, indeholder en næsten lige så stor mængde poserester, uanset om der anvendes plastposer eller bionedbrydelige poser.

Det fremgår at undersøgelser fra blandt andet Miljøstyrelsen, Teknologisk Institut og COWI.

Jon Pape, serviceområdechef i Københavns Kommune

»Vi valgte bioposen i den tro, at den primært var fremstillet af biogent materiale«


På baggrund af undersøgelserne, der også gennemgår forskellige posetypers signalværdi, CO2-udledning og meget andet, skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på mandag 18. marts beslutte, 1. om de vil have, at københavnerne skal samle deres nedbrydelige affald i nye, og mere bæredygtige bioposer med minimum 50 pct. plantebaseret materiale, 2. i billigere men mere praktiske traditionelle plastposer, der ikke går så let i stykker og giver færre lugtgener i affaldsbeholderne, eller 3. om man skal fortsætte med de nuværende grønne af slagsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

I følge Teknik- og Miljøforvaltningen forklarer man sin hidtidige uvidenhed om de nuværende posers høje indhold af plast med, at det var de poser, man fik anbefalet, da ordningen startede i 2017.

Serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Jon Pape, sagde i maj 2018 til Berlingske:

»Vi valgte bioposen i den tro, at den primært var fremstillet af biogent materiale. Det var den pose, der blev anbefalet af Vestforbrænding, og som indgik i deres udbud, vi har tilsluttet os. Samtidig var det den pose, som mange andre kommuner også benyttede.«

Serviceområdechefen ærgrede sig over de grønne posers høje indhold af plast men glædede sig selvsagt over den positive effekt, bioaffaldssorteringen har i København.

»Man bliver langt mere opmærksom på kun at smide bionedbrydeligt affald i bioposen, hvorved det sikres, at bioaffaldet forbliver »rent«, hvilket er vigtigt for miljøet, når restproduktet skal ud på markerne,« sagde Jon Pape.

Af Miljøstyrelsen undersøgelse fremgår det, at markedet for udvikling af affaldsposer til bioaffald er i så rivende en udvikling, at man nu kan købe stærkere bioposer med væsentligt højere plantebaseret og dermed lavere fossilt indhold, end de nuværende.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) skriver i en komnentar:
»Det ærgrer mig, at poserne ikke er så grønne som ventet, og det skal vi selvfølgelig have lavet om på. Heldigvis gør det stadig en reel forskel for miljøet, når københavnerne biosorterer, og jeg er glad for og stolt over, at så mange københavnere har taget ordningen til sig, fordi de ønsker sig en bæredygtig fremtid.«