Minister beskylder nordsjællandske borgmestre for hovskisnovski-holdning til uddannelse

Det er udtryk for »uddannelsessnobberi«, at der ikke er flere unge, der kan »holde på et værktøj« i kommuner som Rudersdal og Gentofte, siger undervisningsministeren. Men kritikken rammer »totalt ved siden af skiven,« svarer borgmester i Rudersdal Kommune.

Undervisningsminister Merete Riisager kritiserer nu en lang række nordsjællandske borgmestre for ikke at gøre nok for, at unge i kommunerne tager en erhvervsuddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Mens hver tredje unge i Morsø Kommune søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er det færre end en ud 20, der gør det samme i Gentofte Kommune og Rudersdal Kommune.

Et lignende billede tegner sig i andre nordsjællandske kommuner som Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Fredensborg og Allerød, hvor under 10 procent af de unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det viser 2019-tal fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.

Det får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at kritisere de nordsjællandske kommuner for »uddannelsessnobberi«:

»Jeg vil råbe borgmestrene op, fordi det simpelthen ikke er godt nok. Jeg mener, at det er uddannelsessnobberi, at nogle kommuner begrunder det med, at der i kommunen er tradition for at vælge gymnasiet,« siger ministeren i dagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.

I forlængelse heraf kommer hun med en kraftig opfordring til, at kommunerne arbejder mere målrettet med at introducere eleverne for flere forskellige uddannelser.

»Det kan ikke passe, at vi har kommuner, hvor under 10 procent af de unge kan holde på et værktøj,« fastslår Merete Riisager i Frederikborg Amts Avis.

Baggrunden for ønsket om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse er, at analyser har vist, at Danmark kan komme til at mangle op mod 60.000 faglærte inden for få år. Og i november sidste år indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, de Radikale, Socialdemokratiet og SF, der skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Den indebærer blandt andet, at de kommuner, hvor under 10 procent af de unge tager en erhvervsuddannelse, skal udarbejde og offentliggøre en handlingsplan, der skal få flere elever fra folkeskolen til at blive faglærte.

»Vi løfter bestemt vores del af samfundsopgaven«

Borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) mener, at undervisningsministeren rammer »totalt ved siden af skiven«.

»Hun forstår ikke opgaven. Vi løfter den del af uddannelsesopgaven, som vi er bedst til, og det er at uddanne ingeniører, læger og så videre, som der jo også er et kæmpe behov for i vores samfund,« siger borgmesteren.

Han er helt enig i, at man nationalt skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, men i stedet for at kaste sig over de nordsjællandske kommuner, hvor uddannelsesfrekvensen er høj, mener Jens Ive, at undervisningsministeren skulle koncentrere sig om andre områder.

»Man skal i stedet sætte fokus på de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og dem, der tager en gymnasial uddannelse, som de ikke bruger til noget,« forklarer han og understreger, at Rudersdal ligger i toppen af kommuner, hvor flest tager en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og lang videregående uddannelse.

Og kritikken om uddannelsessnobberi mener borgmesteren godt, at Merete Riisager kan pakke sammen.

»Vi løfter bestemt vores del af samfundsopgaven, og så kan jeg kun opfordre ministeren til at tage stilling til, hvordan opgaven løses nationalt. Der er store kommunale forskelle, og det vil der blive ved med at være, og det her er ikke en tilgang, der løser noget som helst,« siger Jens Ive.

I Gentofte Kommune har borgmester Hans Toft (K) heller ikke meget tilovers for ministerens kritik, som han både mener er uværdig og udtryk for faglig inkompetence.

»I vores kommune sender vi næsten 100 procent af de unge videre på en ungdomsuddannelse. Det ville klæde ministeren at anerkende dette fremfor i primitive vendinger at nedgøre de unge og kalde deres valg for uddannelsessnobberi,« konstaterer Hans Toft.

Han mener, at ministerens holdning giver associationer til gammeldags, østtysk tankegang, når man centralt fra vil styre, hvor mange der skal tage forskellige uddannelser i de enkelte kommuner.

»Som kommune ønsker vi at understøtte de unge i at vælge den uddannelse, som de selv ønsker, og ikke på gammel østtysk manér tvinge dem over i en uddannelse, som de ikke ønsker,« fastslår han.