Man troede, de skulle have absolut fred: Havørnepar får unge tæt på Københavns Lufthavn

Rovfuglene, der ellers foretrækker fred og ro, trivedes så meget i støjen fra lufthavnen og forbipasserende mennesker, at de udklækkede og opfostrede en unge, der nu er fløjet fra reden.

Her fodres havørneungen August i reden i et tyve meter højt fyrretræ i Kongelunden på Sydvestamager. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, blandt ornitologer kendt som »den flyvende dør« på grund af de stive, brede, rektangulære vinger. Den elsker ellers fred og ro, men i sommer opfostrede et ørnepar en unge tæt på Københavns Lufthavn. Foto: Stig Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Stig Hansen GENISTIG

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed.

Den kræsenhed, hvormed vi mennesker vælger vores hjemadresse, er som regel overgået af vilde dyrs.

Men nu har et havørnepar i Kongelunden på Sydvestamager, til ornitologernes overraskelse, trodset gængse forestillinger om, hvor støjfølsom den store rovfugl er. Fuglene byggede rede blot to-tre kilometer fra landingsbanerne i Københavns Lufthavn. Særdeles tæt på, når man er en havørn. Parret har tilmed syntes, der var ro nok til at udklække og opfostre en unge. I dag er ungen, blandt ornitologer døbt August, fløjet fra reden og befinder sig et sted på Sjælland.

 

Se fuglekikker Stig Hansens video af første gang, havørneungen August lettede fra reden 15. juli 2018 klokken 8.30

Årsagen til, at havørneparret i det tyve meter høje fyrretræ ikke er fløjet skrigende bort fra larmende fly over deres hoveder og en befærdet sti mindre end hundrede meter fra reden, er, at de har haft let adgang til deres foretrukne føde (blishøns, ænder, gæs) på jagtmarker tæt ved.

Biolog og projektleder Charlotte Moshøj fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fortæller, at da de skulle sætte en GPS på ungen i foråret for at kunne følge dens færden, hørtes en børnehaveklasse gå tur tæt ved.

Ved hjælp af GPS-senderen fik man, ifølge Charlotte Moshøj, dokumentation for, at det område, en havørn vælger til fred og ro, ikke behøver at være så stort, som hidtil antaget.

Havørneparret, med vingefang på op mod et par meter, og deres unge er langtfra de eneste bevingede væsner, der har tilpasset sig menneskenes omsiggribende liv og larm.

Det kan man læse i DOFs årlige fugletællingsrapport, der lige er kommet på gaden. I år er temaet byfugle. Ifølge rapporten, der er skrevet af Charlotte Moshøj på baggrund af omkring 300 optælleres registreringer, kan 12 fugle i dag kalde sig byfugle. For at erhverve den titel skal mindst to tredjedele af en fuglearts habitat udgøres af bymæssig bebyggelse - herunder også villakvarterer.

Fuglerapporten viser blandt andet, at gråspurven, der engang var en af de mest almindelige fugle i Danmark, går tilbage både på land og i by. Bysvalen er også blevet en sjælden gæst i byerne til dels af samme årsag. Begge ynder at bygge reder i revner og sprækker, og med byfornyelse og nybyggeri og fjernelse af reder er den mulighed begrænset. Gråspurven lever desuden gerne af frø fra vilde planter og spildkorn, som det kan være svært at finde i byerne. Den slags ynder musvitter og blåmejser også, og de er også faldende i antal.

Til gengæld har skovspurven næsten overtaget gråspurvens tidligere rolle som den hyppigste fætter i byen. Som flere andre fugle har den nydt godt af, at byerne får grønne åndehuller, parker og gårdhaver, ligesom den ikke behøver en bornholmsk »klippevæg« til sin rede i form af en husmur eller tagudhæng. Den kan nøjes med træhuler, tjørnekrat og unge nåletræer.

En fugl som grønirisk er ny i den eksklusive byfugle-klub. Den har som »urban opportunist«, som ornitologer siger, tilpasset sig livet i menneskenes grønne oaser.

Ifølge DOF har danske undersøgelser vist, at både antallet af fugle og fuglearter i byen stiger, jo mere grøn en bydel er. Man mener også, at vinterfodring og opvarmning kan være forklaringer på, at byfugle som solsort, allike, husskade og tyrkerdue har det bedre end tidligere.

Konsekvensen af menneskets gøren og laden er ikke kun, at nogle fugle flytter på landet og bliver færre og derved gør plads til andre arter.

Charlotte Moshøj fortæller, at en australsk videnskabelig undersøgelse fra 2007 viste, at en del byfugle ændrede frekvensen af deres sang, for angiveligt at kunne overdøve trafikstøj i byerne. En engelsk undersøgelse fra 2009 viste, at rødkælke, der er meget territoriale og anvender sang til at hævde deres ejendomsret til et territorium, i byer med meget støj ændrer tidspunktet for, hvornår de synger, så det bliver på tidspunkter, hvor der er mindre trafikstøj.

Undersøgelser har også vist, at unger af glenter har højere ynglerate, når reden ligger tæt på både skov, åbent land og trafikerede veje. Årsag: En trafikeret vej giver let adgang til ådsler på asfalten.

Mennesket kan også tilpasse sig dyrenes luner. I Århus har kommunen i samarbejde med DOF for nylig sat 30 natuglekasser op rundt om i byen for at bekæmpe rotter. Af samme årsag har Vejdirektoratet sat uglekasser op på ti jyske og fynske rastepladser ved motorvejen.