Lejlighed på Vesterbro har i årevis været skyld i et levende mareridt for beboere: »Det har været ren tortur«

Kan én lejlighed og én person næsten gøre en hel opgang ubeboelig? Svaret er ja – og detaljerne hårrejsende.

Det kræver både beskyttelsesdragt, åndedrætsværn og handsker, for at rengøringsfirmaet går ind i lejligheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Cigaretrøg og den sødlige råddenskab giver øjeblikkelig kvalme. Det kan lugtes helt nede fra gaden og får halsen til at snøre sig sammen.

Stanken kommer fra mørket bag nogle beskidte vinduer på anden sal på Mysundegade.

Vesterbro-lejligheden og manden, som bor der, har i årevis været omdrejningspunkt for et levende mareridt for naboerne.

»Den lugt er så ekstrem, at man ikke kan trække vejret i den. Senere begyndte den højlydte porno i timevis om natten. Det har været ren tortur,« siger Karen.

Michael Nielsen fra rengøringsfirmaet Zimplex måtte gå mange gange op og ned ad trapperne med ildelugtende affald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Hun er en blandt flere naboer, som sætter ord på flere år med problemer i foreningen. Deres historier efterlader ét spørgsmål.

Kan én lejlighed og én person næsten gøre en hel opgang ubeboelig? Svaret er ja – og detaljerne hårrejsende.

Det skal senere vise sig, at sager som denne langtfra er enestående i Danmark.

»Jeg ser mange af dem hver måned, og de har ofte psykiske problemer,« fortæller boligadvokat Anne Henriksen, der er tilknyttet sagen for foreningen.

Nadia, underbo.

»I lang tid har han set porno på fuld skrue hele natten. Lige under børneværelset «


Selvom lugten i opgangen emmer af død, så er ingen gået bort i lejligheden på anden sal. En mand i 60'erne, lad os kalde ham Per, lever bag den nikotingule dør. Hans naboer kan dog ikke lukke ham ude af deres liv. Stanken, timevis af højlydt porno og hylende brandalarmer er blandt hovedpinerne.

For at forstå, hvorfor det til sidst var nødvendigt for naboerne at ringe 114 og ulovligt skaffe sig adgang til lejligheden, skal vi nogle år tilbage.

I 2012 flyttede Nadia og hendes familie ind på tredje sal, hvor de hurtigt fandt ud af, at de havde et problem under sig.

»Når jeg læste godnathistorier for børnene, steg der synlig røg op mellem gulvbrædderne,« fortæller hun.

Nadia har i flere år været voldsomt plaget af problemerne med sin underbo. Lugt, fluer og højlydt porno er kun nogle af problemerne. Frygten for, at han ville brænde ejendommen ned ved et uheld, har også fyldt meget for familien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Gulvet er nu fuget, men røgen kommer stadig op i alle samlinger og bag køkkenskabene. Her møder hun også et andet problem.

»Jeg har køkkenet fuldt af fluer, og råddenskab siver op i min lejlighed nede fra hans. Jeg prøver at undgå at tænke på, hvordan det påvirker mine børn sundhedsmæssigt.«

»Samtidig har jeg været bekymret for ham. Ingen har samlet det stakkels menneske op.«

De seneste tre år har familien haft tre luftrensere kørende for at fjerne den værste lugt. Det kan desværre ikke også fjerne lydene.

»I lang tid har han set porno på fuld skrue hele natten. Lige under børneværelset,« fortæller Nadia.

Larmen af støn har været så gennemtrængende, at de fleste i opgangen var generet af det i efteråret. Selv oppe på fjerde sal hos Karen var det i måneder uudholdeligt.

»Det fortsatte nogle gange frem til morgentimerne. Selv med ørepropper kunne jeg ikke sove. Det var et konstant lydtapet, så til sidst flyttede jeg ud af min lejlighed i to uger.«

Karen på fjerde sal forstår ikke, hvofor kommunen ikke har gjort noget ved situationen i opgangen. Manden på anden sal er ifølge flere naboer ikke helt rask og kan ikke tage vare på sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Karen har ligesom alle andre i opgangen også mærket lugten og kontaktede derfor kommunen om problemet sidste år. Også Louise på femte sal har været generet af lugten. Hun har boet i foreningen i mere end et årti, er medlem af bestyrelsen og har i lang tid kæmpet med problemet.

»Han har afvist alle dialoger med os, og jeg har længe tænkt, at der var noget galt med ham,« fortæller hun.

De seneste år er problemerne dog blevet værre, og i månedsvis har bestyrelsen forsøgt at smide ham ud og få hjælp fra kommunen.

»Det tager lang tid at smide en lejer ud. Kommunen kan heller ikke hjælpe eller tvinge ham til rengøring, så vi sidder magtesløse tilbage.«

Karen, bor på 4. sal

»Det er et svigt over for ham, men også os naboer, som har levet med problemerne i årevis«


På Vesterbro kulminerede flere års utryghed og kvalme med en voldsom vandskade i midten af maj. En lejlighed på første sal og en i stuen var ødelagt af ildelugtende vand. Det var først efter trusler om politiet, at Per åbnede døren til sin lejlighed, så bestyrelsen og en vvs'er kunne se, om problemet var opstået hos ham. Det var det.

En vandhane havde stået åben, og vasken var stoppet. Vvs'eren nægtede dog at reparere det og sagde, at ingen håndværker ville gå derind.

Lejligheden var decideret sundhedsfarlig, mente han. Bestyrelsen fandt nu for første gang ud af, hvordan lejligheden faktisk så ud.

»Jeg ville ikke lade et dyr bo sådan,« siger Louise. »Det er forfærdeligt, at ingen har grebet ind. Vi har prøvet at banke på hos ham så mange gange, men han vil ikke tale med os.«

Bunken med gamle og klamme puder og dyner voksede time efter time. Tøj med afføring og madaffald blev også smidt ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Der var insekter, affald og lort over alt. Der var pis i en gryde i køkkenet, tegn på flere ildebrande, og lejligheden havde intet bad.

Karen på fjerde sal forsøgte igen at kontakte kommunen, boligrådgiveren og visitationen uden held. I desperation ringede hun til sidst til politiet.

Betjentene kom i første omgang, fordi Per faktisk havde fået opsagt sit lejemål ved dom. Dagen efter kom de igen med sundhedsfaglige medarbejdere og tog Per med sig.

Naboerne fik nøglerne, og de besluttede, at lejligheden skulle renses, mens han var væk på ubestemt tid, også selvom fogeden ikke officielt havde smidt Per ud af lejligheden endnu.

Knud Kristensen, Landsforeningen for psykisk sundhed

»Det er først og fremmest kommunen, som har ansvaret «


Det var ulovligt, men de måtte gøre noget for at få ordnet vandskaden og for at holde ud at leve omkring lejligheden. Selvtægten var resultatet af magtesløshed, forklarer Karen.

»Han har haft hjemmehjælper og en boligrådgiver tilknyttet. Hvorfor har de ikke grebet ind? Kommunen må have vidst, hvor galt det stod til,« siger hun.

»Det er et svigt over for ham, men også os naboer, som har levet med problemerne i årevis.«

Københavns Kommune kan ikke udtale sig specifikt om sagen, men oplyser, at de tager ud til borgere, hvis der kommer en bekymringshenvendelse.

Udfordringen er, at borgeren selv skal ønske at modtage hjælp. Kommunen kan kun påtvinge det, hvis vedkommende er til fare for sig selv eller sine omgivelser.

Det mener både naboerne og rengøringsfirmaet, som har været ude i lejligheden, dog også, at forholdene har været.

Selv, hvis det ikke er tilfældet, så betyder det, at udsatte borgere som Per risikerer at rådne op, indtil det er livsfarligt. Og det kalder Knud Kristensen fra Landsforeningen for psykisk sundhed for et omsorgssvigt.

»Det er først og fremmest kommunen, som har ansvaret. De skal blive bedre til at skabe kontakt med de her borgere og hjælpe dem,« siger han.

I opgangen på Vesterbro i København er lugten i opgangen blevet mindre den seneste uge, men problemet er ikke løst. Fogeden har endnu ikke været ude og rydde lejligheden, og prisen på skaderne er endnu ikke gjort op.