Ledige bandemedlemmer arbejder nu for kontanthjælpen

København har skruet bissen på over for ledige fra bandemiljøet. Flere arbejder nu for deres offentlige ydelse.

Kommunens nytteindsats er blevet mere fokuseret og har fået flere bandemedlemmer til at arbejde for deres offentlige ydelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Bygge hegn for kvæg på Amager Fælled. Udrydde invasive plantearter på Vestvolden. Bygge insekthoteller.

Det er nogle af de opgaver, ledige med bandetilknytning i stigende grad udfører til gengæld for deres kontanthjælp.

Siden Berlingske i februar kunne fortælle, at kun ni ud af de 130-150 kontanthjælpsmodtagere med banderelationer i Københavns Kommune arbejdede 10-12 timer om ugen for deres ydelser, og kun 19 gjorde det i hele 2018, har kommunen skærpet og samlet indsatsen.

I dag er 58 kontanthjælpsmodtagere med relation til bandemiljøet i aktivering. I gennemsnit 18 timer om ugen. Halvdelen mere end 20 timer ugentligt.

Amager Fælled er et af de steder, hvor kontanthjælpsmodtagere med relation til bandemiljøet skal være med til at holde invasive arter borte fra naturen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Stigningen skyldes blandt andet, at kommunen har centraliseret indsatsen og skruet bissen på. Man har ansat fire medarbejdere, der, ifølge jobopslaget, skulle »arbejde med konsekvent nultolerance over for borgere med banderelationer på offentlige ydelser« og sikre, at »borgere med rocker- og banderelationer aktiveres maksimalt inden for beskæftigelseslovens rammer«.

Ifølge kommunen er man blevet bedre til at afklare den enkeltes muligheder for job og uddannelse og med hjælp fra jobkonsulenter og vejledere hjælpe dem med misbrugsproblemer, psykiske udfordringer og fysiske skavanker, og derefter få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet og et almindeligt liv. Kommunen er desuden mere opmærksom på at øge timetallet for den enkeltes aktivering, når det kan lade sig gøre.

Ane Lydholm, afdelingschef for Nytteindsatsen i Københavns Kommune

»Er du en af de dybt kriminelle bandemedlemmer, når du nok aldrig ud i en nytteindsats.«


I dag er der større fokus på de enkelte med banderelationer, fortæller Ane Lydholm, som er afdelingschef for Nytteindsatsen, der står for aktiveringen af københavnere, deriblandt dem med banderelationer. Hun får hver uge 70 nye i aktivering på hold med 15, hvoraf kun én må være fra bandemiljøet.

»Vi arbejder ikke på en anden måde med dem end med andre borgere, men vi har et skarpt øje på, om det kan være farligt for de andre borgere på holdene. Teoretisk kan et bandemedlem jo kende nogle i andre bander, der er ude efter ham.«

Ane Lydholm vurderer, at det ikke er de dybt kriminelle bandemedlemmer, der er beskæftigede i Nytteindsatsens specialenhed for kontanthjælpsmodtagere med bandetilknytning.

»Er du en af de dybt kriminelle bandemedlemmer, når du nok aldrig ud i en nytteindsats,« siger hun.

Hvis en kontanthjælpsmodtager, bandemedlem eller ej, ikke møder op til sin tjans med naturgenopretning eller andet arbejde i Nytteindsatsen, bliver vedkommende trukket for den dags kontanthjælp. Retten til at få kontanthjælp fratages først borgeren efter en længere proces, der kan vare uger eller måneder, fortæller Ane Lydholm.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), glæder sig selvsagt over, at det er lykkedes kommunen at stramme op på aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere fra bandemiljøet.

»Det er et tilfredsstillende første skridt, og jeg glæder jeg mig til at komme videre ad det spor. Jeg ser gerne, at vi kommer højere op i timetal. Så tæt på 37 timer som muligt.«