Københavns Politi bruger millioner på at »låne« folk udefra til én enkelt opgave: »Det giver ingen mening«

Københavns Politi har siden 2017 lånt politiledere fra andre dele af landet til at hjælpe med at bevogte jødiske bygninger. Det koster millioner af kroner i hotelophold, transport og forplejning. Eksperter peger på, at man bør ansætte lokalt.

Efter terrorangrebet på synagogen i Krystalgade i februar 2015 har Københavns Politi øget bevogtningen af en række bygninger og samlingssteder for jøder. Arkivfoto: Sofie Mathiassen Fold sammen
Læs mere

I knap fire år har Københavns Politi betalt millioner af kroner for at »låne« politiledere fra andre politikredse til én enkelt opgave: At bevogte jødiske bygninger i København.

Siden september 2017 har Københavns Politi nemlig haft en aftale med landets øvrige kredse om, at man kunne låne deres politiledere. Ifølge Københavns Politi sker det, fordi politikredsen har for få politiledere til at udføre opgaven.

Nu viser et dokument, som Berlingske har fået indsigt i, at Københavns Politi hver måned bruger omkring 170.000 kroner på aftalen. Pengene går til transport, hotelophold og forplejning af politiledere fra landets andre politikredse. Ved årsskiftet forventes ordningen at løbe op i sammenlagt 6,8 millioner kroner.

Det er kutyme, at politikredse henter hjælp udefra, når en stor opgave akut dumper ned i en politikreds. Men det giver ingen mening, at Københavns Politi i flere år låner politiledere udefra, mener formanden for Politilederforeningen, Michael Agerbæk.

»Jeg er overrasket over, at det ikke er fundet en organisatorisk løsning på det her. Man må finde ud af at give de nødvendige ressourcer til den pågældende politikreds, når det lader til at være en opgave af permanent karakter,« siger han.

Også med økonomiske briller er det svært at se fornuften i, at Københavns Politi år efter år hyrer mandskab udefra til opgaven. Det mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Efter fire år er det svært at forklare, at ordningen er en god løsning økonomisk. Jo mere permanent behovet for flere politiledere i hovedstadsområdet er, jo mere tipper det over mod, at man overvejer en ansættelse frem for et lån,« siger professoren.

Per Nikolaj Bukh vurderer, at det koster et sted mellem 30.000-50.000 kroner om måneden at låne en politileder, fordi hotelregninger med videre skal betales. Den udgift, som altså ligger udover selve lønudgiften, ville man spare ved at ansætte lokalt, siger han.

Ingen af de ovenstående sætter spørgsmålstegn ved behovet for, at hovedstadens jødiske bygninger bevogtes.

»En periode«

Jødiske institutioner i København har siden 2015 været under skarp bevogtning af politiet. Oprustningen kom efter angrebet på synagogen i Krystalgade, hvor 22-årige Omar El-Hussein affyrede flere skud og dræbte dørmanden, Dan Uzan, på stedet.

I månederne efter attentatet krydsede særligt jyske betjente landet for at holde vagt ved jødiske bygninger i hovedstaden. Politiet i København var hårdt belastet, lod man dengang forstå.

Forsvaret har, siden ordningen trådte i kraft 29. september 2017, hjulpet til med at bevogte jødiske institutioner i København. Arkivfoto: Anne Bæk Fold sammen
Læs mere

I dag – seks år senere – er Københavns jødiske skoler, synagoger og boliger stadig under vågent opsyn. Og politiledere udefra hjælper fortsat til med at få vagtplanerne til at hænge sammen.

Berlingske har bedt Københavns Politi om et interview angående ordningen, hvilket ikke har været muligt.

Chefpolitiinspektør i Københavns Politi Jørgen Bergen Skov har dog sendt en skriftlig kommentar. I kommentaren betoner han, at assistancen udefra er gældende i en periode.

»Efter terrorangrebet i februar 2015 øgede Københavns Politi bevogtningen på en række lokationer. En opgave, som vi på flere lokationer får hjælp til fra forsvaret. I den forbindelse blev det besluttet at have politiledere i spidsen for bevogtningen på disse steder. Da Københavns Politi ikke har den nødvendige mængde politiledere i kredsen til at udføre denne opgave, har vi i en periode fået assistance fra vores lederkolleger udefra,« skriver Jørgen Bergen Skov.

Politisk opfordring

Københavns Politi har ikke ønsket at svare på, hvorfor de ikke selv ansætter flere politiledere, så politikredsen kan løfte opgaven med at bevogte de jødiske lokationer alene.

Formanden for Politilederforeningen, Michael Agerbæk, appellerer til, at man rent politisk finder en løsning, som aflaster de politiledere, der skal rejse på tværs af landet.

»Rent vilkårsmæssigt bliver man revet fra familie, hus og hjem i en hel uge for at løse en opgave i København. Hvis man nu gav Københavns Politi de ressourcer, der skulle til, for at løse opgaven, så kunne man undgå det,« siger Michael Agerbæk.

Berlingske ville gerne have spurgt Justitsminister Nick Hækkerup (S) om, hvordan han ser på ordningen, og om han mener, at Københavns Politi bør få flere ressourcer. Det har ikke været muligt, da ministeren er på ferie, og hans ministerium henviser til Københavns Politi.

Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi understreger, at »vi selvfølgelig løbende ser på, hvordan vi tilrettelægger bevogtningsopgaverne mest hensigtsmæssigt«.