Københavns Kommune vil »nurse« rygerne og dele askebægre ud til dem: »Det vidner om, at kommunen har for mange penge.«

En kampagne fra Københavns Kommune skal sørge for at nedbringe antallet af cigaretskod i byen ved at dele lommeaskebægere ud til rygerne. Konservative ser hellere, at borgerne selv sørger for at rydde op efter sig.

Kun 15 procent mener, at det er okay at smide sine cigaretskod på jorden. Alligevel er 87 ud af 100 stykker affald, der bliver indsamlet i Københavns gader, fortsat cigaretskod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

De ligger på fortovet, langs kantstenen og ved busstoppestederne. Gadebilledet er fyldt med cigaretskod, og det orange affald udgør et enormt problem i København.

For at komme problemet til livs har Københavns Kommune derfor ansat en »Godtvejrspatrulje« til at dele lommeaskebægere ud til byens rygere.

Men det er ikke kommunens ansvar at sætte rygerne til at rydde op efter sig selv, lyder det fra Jakob Næsager (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

»Jeg har det meget ambivalent med, at kommunen skal uddele plastikaskebægere. Jeg synes, at det er et populistisk stunt. Rygerne burde af eget initiativ smide deres skod i skraldespanden,« siger han.

Om det er en kommunal opgave at dele askebægere ud til borgerne, kan man ifølge teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), godt diskutere. Alligevel peger hun på, at det er en god investering at betale for, at københavneren rydder op efter sig selv.

»Det er umiddelbart mit indtryk, at det er nye vinde fra Konservative, at de ikke længere støtter at nudge københavnerne til at hjælpe os med at holde byen ren,« siger hun.

»Det er vores ansvar at holde byen ren. Det bliver dyrere for os, hvis der skal samles flere skod op. Derfor kan oplysning og nudging være en rigtig god vej til at nedsætte de kommunale udgifter til at holde byen ren,« siger hun.

Næppe tale om nudging

Men ifølge adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og adm. direktør for virksomheden iNudgeyou Pelle Guldborg Hansen kan man slet ikke kalde uddeling af lommeaskebægere for nudging. Desuden bider han mærke i, at det aldrig er undersøgt, om et sådant tiltag rent faktisk virker.

»Jeg har aldrig set evidens for, at det virker. Desuden løser det ikke rigtig problemet. Lommeaskebægere er ikke designet til at løse det problem, at folk ikke gider gå hen til det nærmeste askebæger eller skraldespand og smide deres skod ud,« siger han.

Kampagnen »Ren kærlighed til KBH« har eksisteret siden 2012, og formålet er at gøre byen renere og grønnere. Med kampagnen er det kommunens hensigt at hjælpe borgerne til at rydde deres eget affald op.

Ifølge Københavns Kommune er det især cigaretskod, der er den store synder, når det kommer til affald. Kommunen oplyser selv, at 87 ud af 100 stykker affald, der samles op i Københavns gader, er cigaretskod.

Derfor bruger kommunen 80.000 kr. på »Godvejrspatruljen« og uddeling af askebægere for at brede budskabet til københavnerne om at rydde deres cigaretskod op efter sig selv. Og det er ifølge teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen penge, der er givet godt ud.

»Det er rigtig ressourcetungt i arbejdstimer at samle cigaretskod op, så det er efter min vurdering en rigtig god investering at få københavnerne til at gå med lommeaskebægere, og smide deres skod der. Hvis københavnerne smider færre skod, som ikke skal samles op med gribetang, så tænker jeg, at det er penge, der er givet godt ud,« siger hun.

Men Jakob Næsager (K) stiller sig kritisk over for kommunens brug af penge i forbindelse med kampagnen.

»Hvis vi skal kunne holde byen ren, så skal det i høj grad være hjælp til selvhjælp. Kommunen skal ikke bruge penge på askebægere. I stedet skal kommunen bruge pengene på at stille affaldsbeholdere op og sørge for at få dem tømt, og sørge for at få fejet i gaderne. Det med at rende rundt efter rygerne og »nurse« dem til at bruge særlige askebægere, det, synes jeg, vidner om, at Københavns Kommune har for mange penge og bruger dem forkert,« siger han.

Kendskab betyder ikke effekt

På spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen har haft en reel effekt, svarer kommunen, at kendskabet til lommeaskebægere steg fra syv procent i 2015 til 63 procent i 2019, hvor 27 procent har et lommeaskebæger, som de bruger.

Men ifølge adfærdsekspert Pelle Guldborg Hansen kan målingen af kendskab til noget altså ikke sige noget om, hvorvidt der derved er en effekt.

»Det er typisk, at man går ud og måler på kendskabet. Så skulle man forvente, at kendskabet til lommeaskebægere fører til brug af dem. Antallet af storke er også steget, og det er jo næppe kendskabet til lommeaskebægere, der har gjort det. Hvis det er tilfældet så er der tale om at man misbruger statistik. Hvis der ikke er evidens, så skal man ikke begynde at bruge skattekroner på det,« siger han.

Antallet af personer, der synes, det er o.k. at smide sit cigaretskod på gaden er dog faldet fra 39 procent i 2017 til 15 procent i 2019. Dog oplyser kommunen, at det ikke er til at vide, hvordan folks holdninger omsættes til handling, men at de årlige stikprøvetællinger af skod viser, at andelen af skod, smidt på gaden er på niveau med sidste år, men har været let faldende siden 2015.

Om det er en direkte effekt af kampagnen, vides ikke, men alligevel har kampagnen kørt med mellemrum siden 2012.

Jossi Steen-Knudsen, vicedirektør hos iNudgeyou, mener, at man nemt kan teste effekten af lommeaskebægere ved at lave et adfærdseksperiment.

»Man har delt askebægere ud i den tro, at det er noget, der virker. Men det ved vi ikke endnu. Derfor ville det være helt oplagt at teste det,« siger han

Her foreslår Jossi Steen-Knudsen, at man eksempelvis kunne uddele lommeaskebægere til rygerne på en arbejdsplads, og derefter dukke op igen efter et stykke tid for at se, hvor mange, der stadig har lommeaskebægerne på sig.