I en kommune er plejepersonalet sygemeldt en måned om året: »Vi har dage med seks sygemeldinger«

I Solrød Kommune er plejepersonalet sygemeldt 23 dage om året, viser ny rapport. Det betyder, at de raske medarbejdere må løbe hurtigere og gå på kompromis med kvaliteten. Borgmesteren står klar med en række tiltag, men ifølge forsker i sygefravær er det ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå.

»Hvis ikke vi kan få vagterne dækket af vikarer, skal vi være to steder på én gang.« Dorthe Sørensen, Helle Andreasen og Gitte Hansen er SOSU-assistenter i hjemmeplejen i Solrød Kommune, hvor plejepersonalet har landets højeste sygefravær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I et mødelokale i Solrød Strand med koldt lys og bare, hvide vægge sidder tre SOSU-assistenter rundt om et bord. De har sat tid af i deres travle arbejdsdag til at tale med Berlingske om deres arbejdsmiljø.

»Hvor lang tid kommer det cirka til at tage?« spørger de, før vi går i gang.

Hos dem er tid nemlig en mangelvare.

En ny rapport fra tænketanken Cepos viser, at der er stor forskel på, hvor højt et sygefravær landets plejepersonale har. Bedst ser det ud i Gladsaxe Kommune, der har fået de ansattes sygefravær ned til omkring 12 dage årligt.

Men cirka 30 kilometer syd for Gladsaxe er situationen en helt anden. Solrød Kommunes plejepersonale har landets højeste fravær med 23,3 sygedage om året i gennemsnit. Det svarer til en hel arbejdsmåned og betyder, at de raske medarbejdere har ekstra travlt.

»Det er jo ikke en sygemelding om dagen, når vi er oppe på så høj en fraværsprocent. Vi har dage med tre eller seks sygemeldinger. Hvis ikke vi kan få vagterne dækket af vikarer, skal vi være to steder på én gang. Når man har mange af sådanne dage, går man hjem med en følelse af, at man ikke har udført sit arbejde, som man gerne ville,« fortæller SOSU-assistent Dorthe Sørensen, og hendes kollega Gitte Hansen supplerer:

»Vi bliver også nødt til at prioritere opgaverne.«

Og det påvirker til tider arbejdsglæden for de tre SOSU-assistenter.

Nogle dage er der tre eller flere sygemeldinger blandt plejepersonalet i Solrød Kommune. »Når man har mange af sådanne dage, går man hjem med en følelse af, at man ikke har udført sit arbejde, som man gerne ville,« fortæller SOSU-assistent Dorthe Sørensen, her sammen med kollegerne Gitte Hansen og Helle Andreasen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Når det sker for tit, er det ikke rart,« siger SOSU-assistent Helle Andreasen, og det samme oplever Dorthe Sørensen:

»Vi arbejder meget med, at borgerne selv skal gøre det, de kan, eksempelvis at vaske sig eller tage tøj på, også selv om det tager længere tid. Men på grund af sygemeldingerne sparer vi tiden ved at klare det selv med det resultat, at vi går på kompromis med den kvalitet, vi yder.«

En million kroner

Bente Gaardhøj Johansen er ældrechef i Solrød Kommune, og hun oplever også, at det høje fravær hos plejepersonalet går ud over arbejdsmiljøet.

»Det belaster medarbejderne, at de skal løbe stærkere, når kollegaerne er syge. Inden for vores område er borgerne jo visiteret til nogle indsatser, og dem skal de have leveret, lige meget hvor få vi er på arbejde, for ellers fungerer deres hverdag ikke. Vi kan ikke bare aflyse borgernes hjælp,« siger hun.

Alligevel undrer rapportens høje tal Bente Gaardhøj Johansen. De har været opmærksomme på problematikken siden 2017 og har indført nye tiltag, blandt andet flere nære ledere, for at afhjælpe problemet. Tiltagene ligner meget de tiltag, andre kommuner har indført, så hvorfor har Solrød Kommune stadig så højt et sygefravær?

Spørger man borgmesteren, er der hjælp på vej.

»Vi har sat en million af til at arbejde med at styrke nærvær, trivsel og rekruttering med særlig opmærksomhed på sygefravær,« siger Niels Hörup (V), borgmester i Solrød Kommune.

Hvordan pengene helt konkret skal bruges, bliver besluttet af byrådet til marts, men borgmesteren peger på, at de blandt andet skal gå til ledelsesunderstøttelse.

»Det er rigtig vigtigt, at vi er opmærksomme på det – både for borgerne, så de møder færre nye ansigter, for personalet, så de får en større arbejdsglæde, og for samfundsøkonomien, så vi mindsker omkostningerne i forbindelse med at hyre vikarer,« siger Niels Hörup.

Johan Hviid Andersen, professor og overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning

»Det hjælper ikke at lave nogle sygefraværssamtaler, når folk har haft et par sygedage, fordi det forbliver på et individuelt niveau. Det er arbejdspladsens kultur, der betyder mest for sygefraværet.«


Det lange seje træk

Solrød Kommunes borgmester fortæller, at man i det kommende arbejde med at mindske sygefraværet vil kigge mod Gladsaxe Kommune, da den for nogle år tilbage stod i samme situation og nu har fået vendt skuden. Faktisk har Gladsaxe Kommune haft så stor succes med sine tiltag, at dens plejepersonale ifølge Cepos' nye rapport har landets laveste sygefravær med 12,2 sygedage om året i gennemsnit – næsten det halve af Solrød Kommunes sygefravær.

Det betyder, at Gladsaxe Kommune de seneste fem år har nedbragt sygedagene med 33 procent, fortæller Gladsaxe Kommunes borgmester, Trine Græse (S).

»Det gør en forskel, at man sætter fokus på det og arbejder målrettet med det – og så i øvrigt holder fast og bliver ved med at gøre det, for det er det lange seje træk, der skal til for at skabe forandringen,« siger hun.

Helt konkret har Gladsaxe Kommune indført, at man efter fire sygemeldinger kommer til en sygefraværssamtale, og at man derefter kommer til samtale efter hver sygemelding for at følge op.

»Det har betydet, at sygefraværet er blevet nedbragt betragteligt, fordi der er kommet mere fokus på det, og fordi ledere og medarbejdere får en snak om, hvad man kan gøre, hvis nu det er nogle forhold på arbejdspladsen, der er problemet,« siger borgmester Trine Græse.

Mere indflydelse

Det er dog ikke sikkert, at kommunale tiltag er vejen frem. I hvert fald ikke hvis man spørger Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, og som har forsket i sygefravær.

»Det hjælper ikke at lave nogle sygefraværssamtaler, når folk har haft et par sygedage, fordi det forbliver på et individuelt niveau. Det er arbejdspladsens kultur, der betyder mest for sygefraværet,« siger han.

»Alle arbejdspladser har en kultur for, hvornår det er i orden at melde sig syg. Der kan være en kultur, der siger, at man godt kan have fortjent en sygedag eller to, hvis man har haft en »øvdag«, hvor man andre steder med andre kulturer ville være taget på arbejde,« siger Johan Hviid Andersen.

Ud over kulturen bør man ifølge Johan Hviid Andersen kigge på, hvor meget medarbejderne selv har at sige omkring udførelsen af arbejdsopgaverne.

»I den her branche har medarbejderne gradvist fået udhulet deres selvbestemmelse i forhold til de opgaver, de udfører. Det bliver mere og mere maskinpræget. Det kan også føre til, at man en gang imellem bliver hjemme, fordi man er træt af det,« siger han og fortsætter:

»Man bør derfor give de medarbejdere en større indflydelse på det arbejde, de render og laver – ikke lave skemaer for, hvordan de skal tørre en hylde af eller støvsuge en lejlighed. Det er den faktor, jeg tror kan betyde mest.«