Hvem skal nu synge rigtigt om København?

Hvis Kim Larsen var en by, ville han være København. Berlingskes udsendte stikker københavnersnuden i sporet på Kim Larsen – og sig selv.

Blomster, øl, cigaretter og hilsner er lagt foran det portræt, der er blevet malet af kunsteneren MPO på hegnet ind mod Christiania på Prinsessegade i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Ritzau Scanpix

»Sutter er jo børnenes smøger.«

Det er cykelsmed Henrik Lundstrøms Kim Larsen-historie. Ordene blev sagt i begyndelsen af 1990erne, da cykelsmedens barn fra barnesædet på cyklen tabte sin sut, og Kim Larsen kom forbi og samlede den op.

Søgade Cykler, hvor Kim Larsen ofte kom, er det første stop på min vej i sangerens københavner-fodspor. Ja, han var nationalskjald. Ja, han har lavet soundtracket til mange danskeres ungdom. Var Danmark en sang, ville den lyde som Larsen, hed det i denne avis efter hans død. Så sandt.

De kan komme med Love Shop, Ulige Numre, Szhirley, Sivas. De synger om København. Kim Larsen var København.

Vokset op i Sølvgade i Indre By. Senere på Mågevej i Nordvest med mor og storebror efter forældrenes skilsmisse i 1950. Han har boet mange andre steder i København og slået sine folder og sunget sange på og om et utal af værtshuse og lokaliteter. Uddannet lærer på Frederiksberg Seminarium. Job som lærer på Gerbrandskolen på Amager. »Andy's Bar«. »Fingerbøllet«. Sofiegården. Ryesgade. Blågårds Plads. SAS-hotellet.

Pigtråd i Emdrup

Vi er mange københavnere, der tror, vi har ret til en luns af den afdøde. Bare vent. Den næste tid vil andre også komme med deres Larsen-luns.

Kim Larsen er død. Det gamle Kofoeds Skole. Dæmonernes Port. Centrale steder fra hans sange og liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Jeg er garanteret ikke den eneste, der synes, jeg er lidt fedhedsagtig, fordi jeg kan underholde med, at jeg som 11-årig hørte Gasolin' spille i aulaen på Emdrupborg Forsøgsskole, og Kim Larsen måtte afbryde koncerten – som de voksne kaldte pigtrådsmusik – fordi rockerne nede fra Studsgårdsgade, de senere grønjakker, havde smidt en cykel igennem skolesygeplejerskens vindue.

Efter ordre greb Kim Larsen mikrofonen og bragte inspektørens ord videre:

»'tørfar siger, I skal gå hjem.«

Jeg husker det, som var det i går, som man siger. Så måtte søster og hendes venner følge brormand hjem.

Ude på Mågekroen peger en gæst og kroværten synkront skråt ud ad vinduet og siger: »Lige ved siden af i nr. 79!«. De er blevet spurgt om, hvor Kim Larsen boede, hundredvis af gange. De har ingen Larsen-fortællinger, og ingen i opgangen er hjemme til at fortælle deres.

Som københavner kunne man godt blive lidt jaloux, da Kim Larsen omkring 1980 flyttede til New York for at slå igennem i USA. Hvad var der nu galt med den største by i andedammen? Og hvad skulle han senere i Odense?

Langebro

Men hjertet bankede for København og Christianshavn. På vej derud stopper jeg på Langebro. Hovedfærdselsåre og som sangtitel milepæl i den danske sangskat, selv om melodien oprindeligt var en britisk folkevise. En vissen buket roser henslængt i den ene ende af broen. På dørtærsklen til brohuset midtpå et lys, der blafrer. Næsten skjult. Fodgængere og cyklister ser ikke resterne af disse personlige hilsner til byens sanger.

Kim Larsen er død. Christianshavns Torv. En lokal »ofrer« en øl for den afdøde sanger. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Det gør de til gengæld i Prinsessegade. Her har en hurtig kunstner lavet et mandshøjt graffitiportræt af Kim Larsen på stakittet ind til Christiania. Folk standser, skoleelever flimrer rundt. To finner vil høre, hvad alt postyret går ud på. »Tak for sangen,« står der. Folk har lagt blomster, øl, en klase bananer og cigaretter som hyldest til lasternes forkæmper. En kvinde hvisker til veninden: »Han sørgede for at holde sig i kontakt med folket – modsat visse andre.«

På torvet spiller spritterne Gasolin' for fuld hammer: »Længes hjem« afløses af »På Banen (Derudaf)«, mens trafikkens støj kappes med musikken. En næsten tryg lydkulisse. Endnu flere blomster og øl og »Soundtracket til mit liv«-hilsner. En kvinde til en veninde: »Jeg hørte om det i bussen.«

En ølglad mand med »Hus Forbi«-rygsæk hælder en halv øl ud på brostenene foran blomsterne. En offergave. »Han kunne tåle en del. Ligesom os andre,« siger han og griner. Lige dér alt andet end patetisk.

Søren Berlev kom forbi

Om hjørnet ligger Christianshavns beboerhus. Engang Kofoeds Skole, inden stedet for socialt udsatte rykkede længere ud på Amager i 1975. »Dæmonernes Port« ligger om det næste hjørne. En muret bue af røde mursten, som få ved er virkelig, men mange kender fra »Langebro«. Det var her, alkoholikerne hang ud i 1970erne.

Inde i beboerhuset spiller de »Masser af succes« i baren.

Det var her, jeg øvede i et bluesband i 1983. I en pause stak Søren Berlev, tidligere trommeslager i Gasolin', hovedet ind og så, at trommesættet var ledigt. I dag er en af mine rockkendis-anekdoter, at jeg har spillet tre minutters blues med Søren Berlev. Man kan klemme en snas københavner-Kim Larsen ud af hvad som helst, hvis man gider.

Efter hans død gider jeg mere end nogensinde.