Hovedstaden har landets dårligste sundhedsvæsen

Patienter i Region Hovedstaden behandles i et sundhedsvæsen, der på en lang række områder præsterer dårligere end sygehusene i de andre fire regioner. Det viser en Berlingske-analyse, der får sundhedsministeren til at rette en hård kritik mod ledelsen i regionen og bebude et opgør med de store regionale forskelle i den kommende sundhedsreform.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et stort antal syge i hovedstadsområdet må vente længere end patienter i andre egne af landet på at blive undersøgt og at få at vide, hvad de fejler.

Mange må også vente længere på at blive opereret, hvis det er nødvendigt, og hjælpen til børn og unge med psykiske problemer trækker ofte også ud i længere tid, end det er tilfældet i det øvrige land.

Patienter i hovedstaden får på en række områder en dårligere hjælp og service end syge i de øvrige fire regioner, og Region Hovedstaden er således den af region, der præsterer dårligst blandt landets fem regioner.

Det er konklusionen på en analyse, som Berlingske har foretaget på baggrund af 27 indikatorer, der viser regionernes »performance« på sygehusområdet.

Talmaterialet stammer fra sundhedsministeriets årlige rapport »Nationale mål for sundhedsvæsenet«, som udkom i september, samt de seneste kvartalstal fra Danske Regioner, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) retter nu en hård kritik mod sundhedsvæsenet i hovedstadsområdet og ledelsen i regionen.

»Alle omstændigheder tilsiger, at Region Hovedstaden burde ligge helt i top, men de ligger helt i bund. Det er bekymrende, og det forundrer mig, at ledelsen i regionen og de prioriteringer, man foretager, betyder, at borgerne i hovedstaden får et samlet set dårligere sundhedsvæsen, end man har i resten af landet. Det kan de ikke være tjent med,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun fremhæver, at Region Hovedstaden har bedre betingelser end de øvrige regioner for at drive et meget velfungerende sundhedsvæsen. F.eks. har man i hovedstaden ikke de samme udfordringer med at rekruttere speciallæger som i andre regioner, og der er ikke de store geografiske afstande mellem sygehusene som i f.eks. Region Sjælland og Region Midtjylland.

Ifølge ministeren vil de pauvre resultater i Region Hovedstaden og forskellene mellem de fem regioner få konsekvenser og føre til ændringer af sundhedsvæsenet i den sundhedsreform, som regeringen præsenterer senere på året.

»Regeringen er nødt til at sætte fokus på, hvordan vi får gjort op med de regionale forskelle, der er i sundhedsvæsenet. For de er ikke acceptable,« siger Ellen Trane Nørby.

Konstant konflikt med læger

Blandt sundhedsøkonomer har Region Hovedstaden længe været lidt af et mysterium.

»Det jo er den region, der burde have det bedste sundhedsvæsen, fordi de har simpelthen de bedste betingelser,« siger sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, og derfor burde Region Hovedstaden ligge nummer et og ikke sidst.

»Den eneste forklaring, jeg kan komme på, er ledelsesproblemer. Det er formentlig ikke den fulde forklaring, men jeg kan ikke rigtigt se andre. Det går helt tilbage til dengang, da vi havde en amtsstruktur, hvor København og Frederiksberg havde deres egne sygehusvæsener. Der var udfordringer, som der ikke var i resten af landet, men siden dengang er det i hvert fald ikke blevet bedre,« siger Jes Søgaard.

Han fremhæver nogle af de skandalesager, der har været i Region Hovedstaden: Akuttelefonen 1813, regionsklinikker og senest Sundhedsplatformen.

»Region Hovedstaden er fantastisk dygtig til at lægge sig ud med de store personalegrupper, især lægerne, og problemerne bliver ikke løst. Så kan du altid diskutere frem og tilbage: Var akuttelefonen 1813 visionær, eller var den ikke? Man må bare konstatere, at nu på fjerde eller femte år har regionen en konflikt kørende med PLO (Praktiserende Lægers Organisation, red.), og så laver de regionsklinikker, som de også ved pisser lægerne af, og jeg ved ikke hvor meget behov, der var for regionsklinikker i lige den her region,« siger Jes Søgaard og fortsætter sin remse:

»Og så har de på sygehusområdet haft en del udfordringer, hvor de har lagt sig ud med særligt de ledende overlæger. Sundhedsplatformen er noget af forklaringen, men det er i virkeligheden mere et symptom på de helt ekstraordinære ledelsesproblemer, og det er på institutionsniveau, altså sygehusene, det er på for forvaltningsniveau, og det er i den politiske ledelse,« forklarer Jes Søgaard.

Sophie Hæstorp Andersen (S) er som regionsformand øverste politiske ansvarlige. Berlingske fremlagde 17. oktober analysen for Region Hovedstaden og har siden forsøgt at få et interview med formanden. Det er ikke lykkedes.

OPDATERING: Torsdag lykkedes det at få en kommentar fra regionsrådsformanden. Interviewet kan læses her.