Historiker kalder københavnere »splittede«: Forstaden er flyttet til byen

Københavnerne ser Bispeengbuen som en virus og vil have forstaden tæt på Rådhuspladsen. De har svært ved at tage byen for det, den er, mener byhistoriker.

Mikkel Thelle i Havnevigen på Bryggen
Forstad i København. Vil bymennesket ikke tage til stranden, tager de stranden med til byen. Her lektor Mikkel Thelle i Havnevigen på det sydlige Bryggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Københavnerne er splittede. Skal de have en moderne storby med økonomisk succes, investeringer og velpolstrede borgere i dyre lejligheder? Eller vil de have et hyggeligt smørhul, hvor livsstilsmagasiner igen og igen kårer byen til en af de mest familie-, cykel- og hipstervenlige metropoler i verden?

Det er et af lektor og leder af Dansk Center for Byhistorie Mikkel Thelles retoriske spørgsmål, som Berlingske har bedt ham om at konkretisere på en formiddagscykeltur gennem byen. Mikkel Thelle udgav for nylig en lille bog på 60 sider med titlen »Byen«, der er en del af bogserien Tænkepauser, hvor han tager byen ved kravebenet historisk, litterært, socialt og biologisk.

Han vælger Bispeengbuen mellem Frederiksberg og Nørrebro som det første stop af to. Her i det dunkle lys mellem bropillerne under den sekssporede motortrafikvej spiller en enkelt ung mand basket med sig selv. Der er skaterramper og et hav af frie parkeringspladser.

»Her er fuldstændigt tomt«

»Her er der godt nok musikeventet Bas under Buen, Veras Market, og der er skaterbane – men det er meget atypisk for København, og det er tankevækkende, at folk ikke engang gider parkere herinde, selv om der er mangel på p-pladser alle steder. Her er fuldstændigt tomt. Det frastøder alle mennesker.«

Københavnerne er med andre ord ambivalente over for den beskidte og larmende storby, mens andre byer tager konstruktioner som Bispeengbuen til sig som en del af deres DNA, mener Mikkel Thelle.

»Men for København er det blevet ved med at være en form for virus, som vi forsøger at afstøde. Et slags ikkerum. På den måde er København ikke en typisk storby.«

Bispeengbuen var i midten af 1960erne tænkt til at skulle være en del af en motorvej tværs gennem byen over Søerne, gennem Fredensgade, hvis rydning var en del af projektet, og Nørre Allé for at forbindes med Lyngbyvejen. Projektet blev kaldt Søringen og døde en populær død i 1973.

Bispeengbuen står som et monument over denne modernistiske tænkning, hvor biltransport og mobilitet var altafgørende, mener Mikkel Thelle. Han tror, at de aktuelle tanker om at grave Bispeengbuen ned i en tunnel og fritlægge Ladegårdsåen, der i dag ligger i rør under vejen, ad åre vil blive realiseret, når folkestemningen og kommunalpolitikerne er klar til det.

Nedstemte højhuse

»Bispeengbuen er et enestående stykke kulturarv, selv om den er så grim. Med tankerne om at grave Bispeengbuen ned er der mulighed for at gøre noget, man kun kan meget få steder i København, nemlig at åbne byen op. Tænk på, hvor glade vi er for Søerne, Fælledparken og for havnen.«

Vi cykler mod Islands Brygges sydlige del, hvor en anden københavnertendens kan observeres.

Forstaden er kommet til byen. Her er Mikkel Theller, lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og leder af Dansk Center for Byhistorie, på det nye sydlige Bryggen, der i folkemunde kaldes Tesla-parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Imens remser Mikkel Thelle flere eksempler op, hvor ideer til at udvide København i højden er blevet underkendt af lokale borgere eller politikere efter protester. Igennem trafiklarmen nævner han i flæng:

Et 75 meter højt boligtårn på Nuuks Plads nedstemt af Teknik- og Miljøudvalget i oktober 2018. Tivolis 102 meter høje hotel- og lejlighedskompleks forkastet af Borgerrepræsentationen i 2007. Seks boligtårne i op til 55 meters højde på Krøyers Plads på Christianshavn skrinlagt efter borgerprotester i 2005. En høj udvidelse af Det Kongelige Teater, den såkaldte »Teaterfuglen«, opgivet i 1998, fordi kommunen ikke godkendte lokalplanen.

Ankomst til det nye Bryggen. Et boomende klondike af nybyggeri, som blandt lokale kaldes Tesla-parken, fordi fortrinsvis folk med friværdi i hånden eller noget på kistebunden har råd til lejlighederne.

Forstaden tæt på

Her mener Mikkel Thelle, at Københavnerne også har svært ved at tage storbyen for det, den er, nemlig storby. Med urbaniseringshistorikeren Poul Sverrilds ord er vi her vidne til den voksende tendens til, at forstaden rykker ind i byen, mener Mikkel Thelle. Men i tilfældet med det nye Bryggen aldrig tæt som her. Tre-fire kilometer fra Rådhuspladsen. Rækkehuse med bittesmå haver, hække visse steder erstattet af solidt gitter, strand, terrasser, parkeringskældre, stilleveje, børnecykler og legetøj smidt, som var der lige blevet råbt, »så skal vi spise«.

Mikkel Theller, lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og leder af Dansk Center for Byhistorie

»Du får hele forstadspakken fra 1960erne i midten af byen få kilometer fra centrum.«


»Det her er en ny forstad,« konstaterer Mikkel Thelle.

»Du får hele forstadspakken fra 1960erne i midten af byen få kilometer fra centrum. Det er nyt, at det er rykket så langt ind i byen.«

Byhistorikeren mener, det er en fordel, at vi har en lav by med en speciel karakter. Et fænomen, der understreges, når man udvider frem for at fortætte som med planerne om Lynetteholmen og det nye Nordhavn.

»Det betyder, at vi om 50-100 år vil have en by med flere centre i modsætning til nu, hvor vi ser byen med et centrum inde omkring Rådhuspladsen, og det er allerede at spænde buen lidt for meget. Hvis vi vil være fri for de høje huse, så bliver det ikke en traditionel by med et centrum. Det bliver en polycentrisk by som Los Angeles, der godt nok har mange højhuse, men som også er en masse mindre byer, der er klasket sammen.«