Hidtil ukendt notat: Københavnsk »misfoster« kan overleve et årti længere end ventet

Et notat fra Vejdirektoratet viser, at det ikke allerede i 2022 er tvingende nødvendigt at renovere Bispeengbuen. Det kan udskyde de planer, København og Frederiksberg Kommune arbejder med, for at fjerne buen og genetablere den å, der nu løber i rør fra Damhussøen til Peblingesøen.

Bispeengbuen kan holde til presset fra bilerne frem til 2031, viser et notat fra Vejdirektoratet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Bispeengbuen, der som et anakronistisk ideal fra en forivret fortid skærer sig gennem ydre København, overlever muligvis længere frem i tiden end håbet. De borgere, der troede, at de kunne undslippe nysgerrige blikke fra bilister i andensals højde og i stedet spadsere langs den genetablerede Ladegårdså, må muligvis væbne sig med yderligere tålmod.

Dagbladet Politiken kan rapportere om et hidtil ukendt notat, der siden januar i år har eksisteret i Vejdirektoratet. I notatet, som mediet Mit Nørrebro først gravede frem, vurderer direktoratet, at Bispeengbuen kan stå for presset af de 50.000 daglige bilister frem til 2031/32, inden det bliver nødvendigt med en hovedrenovering. Det forlænger den hidtidige vurdering med et årti.

Det så ellers ud til at, der var politisk velvilje i både Frederiksberg og København til at erstatte buen med en tunnel.

Miljø- og teknikborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) håber, at den forlængede tidsfrist vil få fundamentet under buen til at erodere yderligere:

»Det giver bedre tid til at udarbejde en fornuftig plan for at få lavet en tunnel eller vej i niveau i stedet for misfostret af en motorvej i andensals højde. Hvis beslutningen skulle være taget i løbet af kort tid, kunne vi risikere, at projektet røg på gulvet,« siger hun til Politiken.

Et flertal på Københavns Rådhus har afsat midler til en analyse af det københavnske vejnet.

»Vi skal analysere, om veje kan lukkes, gøres smallere og så videre. I den analyse kan arbejdet med Bispeengbuen indgå«, siger Ninna Hedeager Olsen, der forventer, at analysen er færdig i foråret 2021.

Tunnel, å og ny bydel

På betingelse af at det ikke ville gå ud over trafikkapaciteten, var den tidligere regering indstillet på at overlade pengene til renovering af buen til København og Frederiksberg Kommune, der så kunne føre trafikken gennem en tunnel, genåbne åen og bygge boliger i en helt ny bydel.

Det er anslået til at koste mellem 940 millioner og 1,38 milliarder kroner, afhængig af hvor lang tunnellen skal være, og hvor mange biler den skal kunne rumme.

Berlingske har tidligere beskrevet de scenarier for erstatning af Bispeengbuen, der er i spil (artiklen fortsætter efter billederne):

»Det mest fantastiske stykke vej i København«

Klimaudfordringerne giver dog medvind til modstandere af Bispeengbuen. Dels vurderer Ninna Hedeager Olsen, at den nye regerings ambitioner om at sænke CO2-udslippet kan medføre, at der ikke vil være de samme krav til trafikkapaciteten, dels vurderes det, at en genåbning af åen kan styrke Københavns skybrudssikring.

Berlingskes arkitekturanmelder, Holger Dahl, har tidligere skrevet om Bispeengbuen, som, han forklarer, »er et levn fra de store planers tid. Fra dengang i de eksploderende 60ere, da fremtiden var et sus og derfor blev planlagt efter susets love. Hastighed og effektivitet var alt, og biler ville der kun komme flere og flere af – og derfor skulle de have så meget plads som muligt«.

Og selv om han medgiver, at buen er »stor og grim og støjende«, så skaber den også en følelse, som ikke eksisterer noget andet sted i Danmark. Som han selv beskriver det:

»Imidlertid er Bispeengbuen også det mest fantastiske stykke vej i København. Når man kommer til byen ad Hillerødmotorvejen, er turen op over den hævede bue som en tur i Tivoli – en kraftig, næsten fremmedartet flod af vildtmyldrende trafik. Opturen forlænges af en superurban metropolagtig fornemmelse, når man fra buens toppunkt kigger længere ind mod byen og med de voldsomme 70 km/t, man må køre her, dykker ned og ind mod hele landets hovedstad. Intet andet sted i København føles byen på samme måde som en storby.«