Hedeager blev som første københavnske politiker i ti år bedt om lægeattest: Nu diskuterer eksperter, om det er lovligt

Sagen om borgmester Ninna Hedeager Olsens orlov førte til, at embedsværket ganske usædvanligt anmodede om en lægeattest som dokumentation for borgmesterens sygemelding. Dette er ikke sket i Københavns Kommune de seneste ti år. Eksperter er dog delte om, hvorvidt dette overhovedet er i overensstemmelse med reglerne.

Hedeager
ARKIVFOTO. Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen har været sygemeldt efter en hændelse i begyndelsen af april 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

En lang række københavnske politikere har gennem tiden måtte langtidssygemelde sig. Ingen af dem har dog fået samme behandling, som teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), der i øjeblikket er sygemeldt fra sin borgmesterpost. Det oplyser Københavns Kommune til Berlingske.

Sagen begyndte, da Ninna Hedeager Olsen blev sygemeldt tilbage i april, efter en episode, der fandt sted i borgmesterens lejlighed, og som førte til, at et tidligere ledende medlem af Enhedslisten nu er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Godt tre og en halv måned inde i sygeperioden fik øjenvidneberetninger fra en kro på Tunø sagen til at tage en drejning. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet berettede, at teknik- og miljøborgmesteren var gået til hånde på sin venindes kro hen over sommeren – havde serveret mad og fadøl, taget imod bestillinger og stået bag baren. Ekstra Bladet bragte endda et billede af den sygemeldte borgmester iført forklæde.

Dette fik Borgerrepræsentationens Sekretariat til at anmode Ninna Hedeager Olsen om en lægeerklæring som dokumentation for sygemeldingen, der var trådt i kraft 23. april 2019 – og som forventes at ophøre 25. september 2019.

Det er dog et usædvanligt indgreb. Københavns Kommune oplyser til Berlingske, at Borgerrepræsentationen ikke én gang i løbet af de seneste ti århar bedt politikere om at fremsende lægeerklæringer. En optælling foretaget af avisen viser, at der har været 24 langtidssygemeldinger i perioden.

De fleste sygemeldinger havde en varighed af en til to måneder og bunder formentlig i den teknikalitet, at en sygemelding skal have varighed af mindst en måned for at udløse en vikar. Enkelte af sygemeldingerne varede dog op mod et år – og altså uden at dette udløste krav om lægeerklæring.

Bør ikke afhænge af medieopmærksomhed

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det »helt usædvanligt« at anmode en politiker om en lægeerklæring. Han mener, at der er grund til at kritisere, at anmodningen kom fra embedsværket, ligesom han er yderst skeptisk over for, hvorvidt man i denne situation overhovedet havde ret til at bede en folkevalgt borgmester om en lægeattest.

»Udgangspunktet i lovgivningen er det her tro og love-system, hvor politikerne kan nøjes med at sige, at de er sygemeldte – og så er det sådan set det. Derfor spørger man stort set aldrig politikere om dokumentation,« siger Roger Buch og tilføjer:

»Det bør være politikerne, som tager stilling til behovet for dokumentation, ikke embedsmænd. De ansatte arbejder jo for politikerne og ikke omvendt – administrationen er ikke politikernes arbejdsgiver.«

Roger Buch hæfter sig især ved, at det var artiklerne om Tunø, der udløste anmodningen:

»Det skal ikke være medieopmærksomhed, der afgør, om en politiker bliver bedt om at afgive lægeattest eller ej,« siger kommunalforskeren og forklarer, at der skal være tungtvejende grunde til at anmode en politiker om en lægeerklæring. Og Roger Buch har svært ved at se, at det skulle være et tungtvejende argument, at borgmesteren angiveligt er gået til hånde på Thunø Kro.

»Det er en aktivitet, der mildest talt ligger langt fra at være borgmester i Københavns Kommune. Det var noget andet, hvis hun havde taget sig et kontorarbejde eller var gået til politiske møder. Men når hun laver noget, der ligger meget fjernt fra den post, hun har orlov fra, så kan jeg ikke se, at det i sig selv skaber nogen tvivl om, hvorvidt hun er syg,« siger han.

Sagen om Ninna Hedeager Olsen har skabt debat om de markante forskelle, der er på fraværsregler for politikere og almindelige lønmodtagere. I modsætning til en almindelig ansættelse skal en folkevalgt ved sygdom i udgangspunktet ikke aflevere lægeerklæring, og folkevalgte skal heller ikke møde til samtaler på arbejdspladsen eller jobcentret.

»Der har været diskussion om, hvorvidt politikere skal stilles bedre eller ringere end andre borgere, men det er nu ikke det, der er kernen i de nye oplysninger i sagen. De handler – sat på spidsen – om, at politikere tilsyneladende bliver behandlet forskelligt alt efter om der er stor medieopmærksomhed om deres orlov eller ej.«

God grund til at handle

Professor og forsker i arbejdsmarkedspolitik på Roskilde Universitet, Bent Greve, vurderer ligeledes, at det er usædvanligt at bede politikere om lægeerklæringer.

»Det afspejler, at denne sag er ekstraordinær. Dels har den haft større offentlig bevågenhed, og dels har der været en diskussion om, hvorvidt der rent faktisk var en berettiget grund til sygemeldingen.«

Bent Greve mener dog modsat Roger Buch, at Borgerrepræsentationens Sekretariat var i sin gode ret til at anmode Ninna Hedeager Olsen om en lægeerklæring.

»Det er det håndtag, en kommune kan bruge for at undgå, at reglerne ikke bruges i uoverensstemmelse med intentionerne,« forklarer Bent Greve.

Han uddyber endvidere, at der ikke er noget mærkeligt i, at det var embedsværket, der bad om lægeerklæringen, fordi Borgerrepræsentationens Sekretariat varetager sager med interesse for politikerne. Derfor er det også helt naturligt, at sekretariatet tager sagen op efter omtale i pressen.

»Sekretariatet har en god grund til at handle, når nu flere har stillet spørgsmålstegn ved, om det er sygdom. Det vil man gerne have afklaret og have dokumentation for,« siger han og tilføjer: »Det kan embedsapparatet godt gøre på vegne Borgerrepræsentationen. Jeg mener, at de gør, hvad de er berettiget til at gøre.«

Sommerophold skabte uklarhed

Berlingske har fået aktindsigt i den anmodning, som Borgerrepræsentationens Sekretariat 21. august 2019 sendte til Ninna Hedeager Olsen. Heraf fremgår det, at den sygemeldtes egne tilkendegivelser ofte vil udgøre det overvejende grundlag, men at Borgerrepræsentationen i tvivlstilfælde kan – og må antages at være forpligtet hertil – indhente supplerende oplysninger.

Sekretariatet skrev videre, at der med presseomtalen af borgmesterens »sommerophold« på Tunø var skabt uklarhed om, hvorvidt fraværet var lovligt. Den tolkning fastholder Borgerrepræsentationens Sekretariat i et skriftligt svar til Berlingske:

»Borgerrepræsentationens Sekretariat har vurderet, at borgmester Ninna Hedeager Olsens sommerophold har skabt en sådan uklarhed, at sekretariatet af hensyn til sagens oplysning over for Borgerrepræsentationen har anmodet borgmester Ninna Hedeager Olsen om en lægeattest.«

Efterfølgende vurderede Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, at »lægeattesten dokumenterede, at borgmester Ninna Hedeager Olsen fortsat har lovligt forfald på grund af sin helbredstilstand«.

Det oplyses endvidere, at Borgerrepræsentationens medlemmer fik attesten til gennemsyn. Det er i givet fald her, det skal tages op, hvis man vil revurdere, om der er tale om lovligt forfald.