Fugledød ved Damhussøen sætter gang i fugleinfluenza-beredskab

En række henvendelser fra bekymrede borgere om mistænkelige fuglelig ved Damhussøen, får fødevarestyrelsen til at sætte gang i fugleinfluenza-beredskab. Det skal sikre, at en eventuel epidemi blandt danske vildtfugle ikke spreder sig til landbrugsbestanden.

Fødevarestyrelsen følger nøje med i, hvor der er udbrud af fugleinfluenza i dyrebestande. Tilfælde med fugleinfluenza hos mennesker skal til embedslægen og Afdeling for Infektionsepidemiologi hos Statens Serum Institut. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Stavgængere, hundeluftere og naboer i kvarteret har gennem den seneste uges tid bidt mærke i påfaldende mange døde fugle i det ellers idylliske åndehul omkring Damhussøen, der ligger mellem Vanløse og Rødovre.

De døde dyr ligger spredt rundt i området, de fleste på søbredden, mens enkelte ligger og driver rundt i vandkanten. En ildelugtende stank vidner om, at de døde dyr har ulmet en rum tid i sommervarmen.

En række borgere har henvendt sig til Fødevarestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed, når det gælder fugleinfluenza. En række tip indgivet i styrelsens app »Fugleinfluenza Tip,« fik styrelsen til at sende et hold og for at indsamle fugle til videre undersøgelse, forklarer chefkonsulent og dyrlæge hos Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard.

Døde fugle er i sig selv ikke anledning til bekymring, men da der hovedsageligt er tale om diverse arter af ænder og andre svømmefugle, bliver det relevant for Fødevarestyrelsen at undersøge. De fugle er nemlig de hyppigste bærere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Når der tikker anmeldelser af døde eller syge fugle ind fra appen, »køres det« som en fugleinfluenza-sag, og i sådan en sag er, der en række strikse procedurer, der skal efterleves.

»Der må ikke røres ved dem, før vi har diagnosen,« siger Stig Mellergaard.

»Normalt ikke farligt for mennesker«

Han forklarer, at de indsamlede fugle sendes til Statens Serum Institut. Her udtages prøver, som undersøges for fugleinfluenza. Først når mistanken om »aviær influenza,« er manet til jorden, vil selve fuglene blive obduceret for at undersøge, hvad dødsårsagen ellers kan være. Det foregår så hos Vildtsundhed  – en tredje instans – der hører under Veterinærinstituttet på DTU.

»Hvis vi ikke finder fugleinfluenza vil vi som regel sende det videre til Vildtsundhed, der laver nogle dybdegående undersøgelser. Det har primært interesse for os, når der er mistanke om nogle af de alvorligere smitsomme sygdomme, såsom fugleinfluenza,« siger Stig Mellergaard.

Det er noget, man gør for at være på forkant med en eventuel epidemi blandt fjerkræ i Danmark, der kunne koste os den milliard kroner, som eksport af fjerkræ  – ifølge Danmarks Statistik – årligt bidrager til dansk økonomi med.

»Vi har en såkaldt »overvågning« på fugleinfluenza blandt vildtfugle. Det er noget, der påhviler veterinærmyndighederne i alle EU-lande,« forklarer han.

Men på trods af de forholdsvis stringente procedurer forvisser Stig Mellergaard om, at det normalt ikke er farligt for mennesker. Der er set enkelte eksempler på, at mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza, men sygdom kan ikke smitte fra person-til-person.

Stig Mellergaard forklarer, at det er unaturligt, hvis man ser flere fugle i det samme område ligge døde. Hvis der blot er tale om en enkelt fugl, behøver man ikke kontakte Fødevarestyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Normalt smitter fugleinfluenza ikke fra fugle til mennesker. Hvis vi finder smittebærende fugle i store mængder, er det noget vi alarmerer landbruget omkring. Hvis der er perioder med stor smittefare, bør man f.eks. som landmand skifte fodtøj, hvis man kommer udefra og skal ind til sit fjerkræ, for fugleinfluenza kan smitte gennem ekskrementer fra smittebærende vildtfugle,« forklarer Stig Mellergaard.

Fortilfælde med dødelig parasit

Vildtsundhed har tidligere undersøgt døde fugle, der ligeledes var fundet ved Damhussøen for et par år siden. Dengang var der tale om den dødelige parasit blodikte, der kan leve i fuglenes blodkar og derigennem forårsage leverskader, nyreskader, blodpropper eller andet, der i sidste ende kan slå fuglene ihjel.

Fugleinfluenza, parasitter og diverse infektionssygdomme smitter typisk andre dyr gennem afføring, sekreter eller luftveje, men sygdomme blandt fugle kan også spredes yderligere, når eksempelvis krager – som det også er tilfældet på denne solskinsdag, hvor Berlingske besøger Damhussøen – mæsker sig i sine artsfællers ådsler, som var det en frokostbuffet.

En cyklist kigger måbende på kragen, der bruger sit krogede skarpe næb til hakke ned igennem den sjaskvåde fjerdragt på en død and, der ligger og skvulper rundt i vandkanten af søen.

»Der er to former for fugleinfluenza: Den milde – lavpatogene – form, der som udgangspunkt bæres passivt uden at gøre fuglene syge, kan i nogle tilfælde mutere og udvikle sig til den alvorligere – højpatogene – form, hvor smittefaren er stor og dødeligheden tæt på 100 pct.,« forklarer Stig Mellergaard, Dyrlæge og chefkonsulent hos Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen forventer, at få en melding om, hvorvidt der er tale om fugleinfluenza – samt hvorvidt der er tale om såkaldt »højpatogen« eller »lavpatogen« fugleinfluenza – tirsdag eller onsdag, fortæller Stig Mellergaard.