Færre anmelder ekstremisme i hovedstaden – men de rammer mere præcist

På to år er antallet af henvendelser om ekstremisme til Københavns hotline halveret. Flere henvendelser end tidligere har dog vist sig at være radikaliseringssager.

Færre borgere i København henvender sig med mistanke om, at en medborger er eller er ved at blive radikaliseret. Til gengæld ligger der oftere en begrundet mistanke bag henvendelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lisbeth Holten/Ritzau Scanpix

Telefonen hos Infohus København ringede ikke nær så meget i 2018, som den gjorde i 2017. Borgere i hovedstaden kan kontakte Infohus København, såfremt de er bekymrede for, at en medborger »viser tegn på radikalisering eller ekstremisme«, som der står på Infohusets hjemmeside.

Og det har færre gjort i de seneste to år. I 2016 var der 104 borgere, der kontaktede Infohus København i forbindelse med en bekymring. I 2017 blev der i alt foretaget 85 opkald til radikaliserings-hotlinen. Og i 2018 ringede telefonen 52 gange.

Alligevel var der en anelse flere henvendelser i 2018, der viste sig at være »reelle radikaliseringssager, der skal undersøges nærmere«, end der var i 2016 til trods for, at mængden af henvendelser næsten er halveret, som det fremgår af dokumenter fra dagsorden for næste møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune.

Dette var således tilfældet i 25 procent af sagerne fra 2018 og ti procent af henvendelserne fra 2016.

»Der blev måske skudt en lille smule mere med spredehagl, og vi fik lidt flere løse indberetninger i begyndelsen. Nu er der en større andel af de bekymringshenvendelser, som vi modtager, der viser sig at være begrundede, når vi gennemgår dem med politiet,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

»Vi er ekstra meget på tæerne«

Arbejdet med at forebygge radikalisering og ekstremisme i Københavns Kommune ligger hos VINK under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der i den forbindelse endvidere samarbejder med Socialforvaltningen, SSP, Københavns Politi og Kriminalforsorgen.

Opgaven består blandt andet i at uddanne personer, der kan være med til at identificere borgere, der er i risikogruppen for at blive radikaliserede, og den består i, at tilbyde »udredningsforløb« i sager, hvor bekymringen viser sig at være begrundet.

Hovedparten af henvendelserne omhandler bekymring for islamistisk ekstremisme, mens en mindre del af henvendelserne drejer sig om mistanke om højre- eller venstreradikalisme, oplyser Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Berlingske.

Selv om antallet af henvendelser er dalet, mener Cecilia Lonning-Skovgaard, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen mod ekstremisme og radikalisering – især i København.

»Som hovedstad og millionby har man en særlig forpligtelse til at være helt skarp her. Vi har en stor geografi, flere arrangementer, flere store pladser, og vi har generelt mange unge,« siger borgmesteren og understreger:

»Derfor er der grund til, at vi er ekstra meget på tæerne.«

I de kommende måneder skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandle VINK og ekstremismeindsatsen i København for de kommende år.

Berlingske har forsøgt at få VINKS kommentar udviklingen i København og udredningsforløbene, men dette har desværre ikke været muligt. Berlingske har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, men dette har politiet afslået.