Efter ny bundplacering: Hvor vil Region Hovedstadens formand helst behandles for kræft?

Kvinder med brystkræft venter længere på behandling i Region Hovedstaden end i resten af landet, og brystkræft er ikke det eneste problem. Sundhedsstyrelsen vil have Region Hovedstaden til at forklare, hvorfor det generelt halter med overholdelse af de såkaldte forløbstider på kræftområdet.

Sundhedsstyrelsen vil have svar fra Region Hovedstaden på, hvorfor man i de sidste tre måneder af 2018 ikke levede op til mållsætningen om bl.a. brystkræftbehandling inden for 27 dage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Voisin/Phanie

»Hvis jeg fik kræft i morgen, ved jeg godt, hvor jeg ville indlægges,« sagde regionsrådformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp (S) til Berlingske i november.

Hun reagerede på en analyse og en række artikler, der klargjorde, at Region Hovedstaden på en lang række vigtige områder leverede landets dårligste sundhedsvæsen. Nu er den også gal på kræftområdet, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Skulle du være så uheldig at få brystkraft i hovedstadsområdet, er det afgørende hvornår. Sidst i 2018 var chancen for at fjernet kræftvævet fra dit bryst inden for 27 dage, som er målsætningen, blot 47 pct. Det har fået Sundhedsstyrelsen til at kræve en redegørelse fra Region Hovedstaden. Og der er flere problemer på kræftområdet.

Sundhedsstyrelsen vil også have en god forklaring på, hvorfor Region Hovedstaden ikke kan overholde forløbsfristerne for strålebehandling for kræft i lungerne, og så skal Region Hovedstaden redegøre for regionens samlede gennemførelse af forløb på tværs af alle kræftsygdomme.

»Det ser ikke godt ud for Region Hovedstaden,« siger sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

»Sundhedsstyrelsen kræver fem redegørelser, og tre af de fem er fra Region Hovedstaden,« bemærker han.

»Uacceptabelt«

Men Sophie Hæstorp Andersen er stadig ikke i tvivl. Hvis hun skulle få kræft i morgen, ville hun stadig helst indlægges i Region Hovedstaden.

»Det mener jeg stadigvæk. Jeg kan godt stå på mål for, hvad vi leverer fagligt i Region Hovedstaden,« siger Sophie Hæstrop.

Gælder det også, hvis du skulle få brystkræft i morgen?

»Ja. Jeg er ikke tilfreds med, at vi indenfor brystkræftkirurgi kun har kunnet behandle knap halvdelen inden for de rammer, der ligger i kræftpakkerne, men langt hovedparten har fået forlænget deres behandlinger med fire til syv dage, og som jeg forstår det på vores kliniske behandlere, så er det ikke noget, der nedbringer mulighederne for at få en god behandling,« siger Regionsrådsformanden.

»Men det er med til at gøre, at man skal leve længere med usikkerheden, og derfor synes jeg, at det er uacceptabelt,« slår Sophie Hæstorp fast.

Det udskældte IT-system slår til igen

Problemerne på brystkræftområdet er ikke isoleret til fjerde kvartal i 2018. I Sundhedsstyrelsens rapport viser en figur, at imens overholdelse af behandlingsgarantierne generelt ligger nogenlunde stabilt for de øvrige regioner, så zigzagger kurven dramatisk op og ned fra kvartal til kvartal for Region Hovedstaden.

Hvis man fik konstateret lungekræft i begyndelsen af 2017, var sandsynligheden for at blive behandlet inden for 27 dage næsten 90 pct. I andet kvartal var sandsynligheden godt 50 pct. Det er altså ikke ligemeget, hvornår man bliver syg.

»Det, der bekymrer mig mest i forhold til brystkræft, er, at det er et stort område. Det er mange patienter, og derfor skal vi kunne følge med, også når der kommer flere patienter,« begynder Sophie Hæstorp.

Regionsrådsformand Sophie Hæstrup Andersen finder det uacceptabelt, at Region Hovedstaden ikke behandler kræft inden for fastsatte tidsfrister Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

»Vi skal helt klart have stabiliseret den kurve, og vi skal have den op på et højere niveau. Når jeg kigger på kurven, ser det også ud som om, at indførslen af Sundhedsplatformen på Herlev Hospital i foråret 2016 for en stund medførte, at man i en periode ikke kunne følge med,« siger hun.

Antallet af rettidige behandlinger faldt fra næsten 90 pct. til næsten 50 pct. henover 2016?

»Ja, og så bliver det lidt bedre, men så bliver Sundhedsplatformen indført på Rigshospitalet, og så kommer der et dyk igen. Men det er uacceptabelt. Vi skal kunne håndtere det, IT-system eller ej, og vi skal drøfte det her i Regionsrådet og med administrationen, for der kan være andre årsager,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Vigtige ledere siger op

I hvert fald er der andre fald og stigninger på kurven end dem, som kunne forklares med Sundhedsplatformen, og Regionsrådsformanden forklarer, at der også kan være mangel på personale eller operationslejer, og henviser i øvrigt til Henrik Flyger, som er ledende overlæge brystkirurgisk afdeling på Herlev Hospital og Rigshospitalet, for yderligere forklaringer.

Han peger på flere faktorer i forhold til den seneste udvikling. Dels har der i perioden været en uforklarlig stor tilgang af patienter, og dels har der været problemer med kapaciteten på operationsgangen, hvor der både har manglet operationslejer og personale. Afdelingen måtte også i en periode i den sidste del af året trække to speciallæger ud af produktionen hver fredag for at medvirke til opdateringen af det omstridte nye IT-system, Sundhedsplatformen.

»Det er faktisk en hel del kapacitet, som det har lagt beslag på,« siger Henrik Flyger.

Afdelingen har ligeledes ændret på behandlingen i løbet af 2018, så en del patienter nu får kemoterapi før operationen, hvilket også har været med til at skabe en pukkel af patienter.

Problemerne med at sikre brystkræftpatienter rettidig operation falder også sammen med, at klinikchefen på anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet Jakob Trier Møller for nylig valgte at gå på tidlig pension i desperation over hyppige sparerunder. I frustrationerne indgik også, ifølge Berlingskes kilder, at det netop var svært at skaffe nok operationslejer til at imødekomme behovet på blandt andet kræftområdet.

Sundhedsministeren angriber

»Men uanset hvad, så skal vi kunne håndtere det. Det er ikke godt nok, når det svinger så meget. Vi har en hospitalsplan i høring lige nu, og den indeholder også en samlet kræftplan for Region Hovedstaden specifikt, og her skal vi have styr på det her. Jeg forventer, at planen bliver vedtaget i efteråret,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hvis regionerne da eksisterer til den tid. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har både før, under og efter lanceringen af regeringens sundhedsreform, der bliver forhandlet lige nu, fremhævet de regionale forskelle som et hovedargument for at nedlægge regionerne. Derfor reagerede hun også hurtigt på Sundhedsstyrelsens krav om en redegørelse fra Region Hovedstaden.

»Jeg er bestemt ikke tilfreds med, at der er så store forskel fra region til region. De her tal understreger behovet for at gennemføre en sundhedsreform, som skal sikre, at patienter i fx Region Hovedstaden kommer lige så hurtigt igennem et kræftforløb, som en patient et andet sted i landet,« lyder det fra Ellen Trane Nørby på Sunhedsministeriets hjemmeside.

Sophie Hæstorp Andersen er ikke overrasket over sundhedsministeren.

»Jeg er tilhænger af, at vi skal forsøge at minimere regionale forskelle, men det klinger lidt hult, når staten ikke selv er i stand til at nedbringe regionale forskelle,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

»Når vi kigger på ventetider til domstole, eller responstiderne hos politiet, så er de regionale forskelle langt større, end de for eksempel er for responstiderne for en ambulance i regionerne,« siger Regionsrådsformanden.