Det siger de selv i den københavnske moske om millionstøtten fra Arabien, intern strid og bestyrelsesmedlemmer fra Qatar

Den store moske i København og fonden bag har gennem årene modtaget et trecifret millionbeløb fra Qatar, men er nu selvfinansierende, som det hedder.

Moskeen og kulturcenteret Hamad Bin Khalifa Civilization Center på Nørrebro i København. Niels Christian Vilmann

Den store moske på Vingelodden ved Rovsinggade i København har modtaget mindst 227 millioner fra arabiske Qatar.

Der er også voldsomme interne stridigheder i fonden bag moskeen, Københavns Store Fond, hvor nogle af medlemmerne bliver beskyldt for at have forbindelser til den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, mens formanden for fonden omvendt bliver beskyldt for dårlig administration og økonomisk rod og derfor kræves afsat.