De skæve eksistenser i Fredens Havn har tabt – næste træk er menneskerettighederne

Efter 14 år er beboerne på de ulovlige både i Erdkehlgraven dømt skyldige. Nu bevæbner de sig med internationalt skyts.

Esben Banke var den første, der for 14 år siden bosatte sig på sin båd i Erdkehlgraven, kaldte det Fredens Havn og dermed grundlagde det lille, omdiskuterede samfund på vandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Så faldt dommen.

De omkring 15 mennesker i »den flydende fristad« – bedre kendt som Fredens Havn i den del af Københavns Havn, der kaldes Erdkehlgraven – bor ulovligt på deres både og skal fjerne dem og flytte senest 1. oktober.

Det blev resultatet af byrettens dom 25. august, da dommeren som prøvesager idømte seks af beboerne bøder på 5.000 kroner og 1.000 kroner for hver måned, der går over 1. oktober.

Fredens Havn har været en torn i øjet på naboer og myndigheder siden 2010, da Københavns Kommune modtog de første klager over det flydende bofællesskab. Siden har politikere og naboer klaget over skrald, synkefærdige både og dårlig vedligeholdelse og forsøgt at få den »autonome marina« eller »losseplads på vandet« – alt efter temperament – fjernet.

Kystdirektoratet kendte i 2015 bosættelsen ulovlig, og i 2019 indgik daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), en aftale, som skulle sikre en oprydning af Erdkehlgraven, hvor Fredens Havn ligger, langs Refshalevej nær Christiania.

Kystdirektoratet skønner, at det vil koste omkring 25 millioner kroner at fjerne de ulovlige både i Fredens Havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Allerede i april begyndte Københavns Kommune at fjerne skrald og trække de værste af de ulovlige vrag op af vandet. Kystdirektoratet skønner, at det vil koste omkring 25 millioner kroner at fjerne de ulovlige både.

Men står det til beboerne på de omdiskuterede fartøjer, slutter sagen ikke med byretsdommen.

Christiania om igen?

Beboerne vil anke dommen og har bedt advokat Bjørn Elmquist føre deres sag i landsretten med henvisning til, at Kystdirektoratet, der er beboernes modpart i sagen, ved dommen ikke har taget hensyn til blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om boligens ukrænkelighed og forvaltningsrettens regler om myndighedernes passivitet.

Esben Banke, grundlægger af den ulovlige bosættelse i Københavns Havn

»Vi er ikke overraskede.«


»Og så er der hele forhistorien om Christiania, hvor der også var beboere, der bosatte sig ulovligt, og så blev det pludselig lovligt og senere ligefrem ved lov lovligt,« som Bjørn Elmquist siger.

Kystdirektoratet mener, at der er taget hensyn til beboernes sårbare boligsituation, fordi Hjemløseenheden i Københavns Kommune er orienteret. Overborgmester Frank Jensen (S) bekræftede i april, at der vil blive taget hånd om beboelsens hjemløse og udsatte beboere, når coronakrisen letter.

Frank Jensens Facebook-opslag fra april 2020:

Bjørn Elmquist siger til Berlingske, at han er i færd med at vurdere, om han vil føre ankesagen for de dømte beboere i Fredens Havn.

Grunden til, at sagen om Fredens Havn har været så længe undervejs, er blandt andet, at der har været forvirring om, hvorvidt Fredens Havn er kommunens, Københavns Havns eller – som det har vist sig – Kystdirektoratets og dermed altså statens ansvarsområde.

Hvad vejer tungest?

Den designuddannede Esben Banke var den første, der for 14 år siden bosatte sig på sin båd i Erdkehlgraven, kaldte det Fredens Havn og dermed grundlagde det lille, omdiskuterede samfund på vandet.

»De fleste er i gang med at forberede sig på at gøre klart skib, reparere deres både sejle videre. De fleste har ikke lyst til at ligge i en traditionel havn,« siger Esben Banke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Esben Banke forventede, at han og de andre beboere ville blive dømt til at flytte, al den stund at ingen af beboerne har haft officielle tilladelser til at bo på deres både og altså har levet med rydningstruslen i årevis.

»Vi er ikke overraskede. Vi har længe været indstillede på at rydde Fredens Havn og forberedt os på, at vi nok kommer til at anke dommen.«

Hvad beboerne nu vil gøre, har Esben Banke ikke svar på. For de fleste af dem har ikke noget netværk eller anden bolig end deres både og kommer måske fra udlandet, fortæller han.

»Så det er et godt spørgsmål, hvad de vil gøre. Men de fleste er i gang med at forberede sig på at gøre klart skib, reparere deres både og sejle videre. De fleste har ikke lyst til at ligge i en traditionel havn. Men med vores anke bliver flytningen jo udsat.«

Til konstateringen af, at beboerne indtil videre har fået dom for, at deres flydende hjem er ulovlige, svarer Esben Banke:

»Det kommer an på, hvordan man ser det. For er det kystbeskyttelseslovgivningen eller menneskerettighederne, der skal veje tungest?«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beboernes forsvarer, Peter Broen.

Fredens Havn har været en torn i øjet på naboer og myndigheder siden 2010, da Københavns Kommune modtog de første klager over det flydende bofællesskab, der ligger langs Refshalevej nær Christiania. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.