Alberta blev udstillet i et bur i Tivoli: Nu skal hun have et mindesmærke på Frederiksberg

Frederiksberg-politiker vil minde os om vores dunkle kolonitid ved at hædre en uheldig pige, der aldrig kom hjem til Vestindien.

Alberta Viola Roberts i Det Kongelige Vajsenhus på Nørre Farimagsgade 1908. Foto: Københavns Museum Fold sammen
Læs mere

Fireårige Alberta Viola Roberts og hendes bror, Victor, blev i 1905 hentet fra Dansk Vestindien til Danmark for at blive udstillet som kuriosum ved koloniudstillingen i Tivoli i København

Københavnerne strømmede til for at se den lille sorte pige. Også mennesker fra Grønland blev sat til skue.

Men Alberta og hendes bror på syv år var lige lovlig livlige og rendte rundt blandt havens gæster.

Hurlumhejet blev visse borgere for meget. De klagede over postyret, hvorefter de to søskende blev sat i bur. De to sorte børn var populære. Nogle mente at have hørt, at de var menneskeædere og stak frygtsomt fingrene ind til dem for at se, om de bed.

Alberta Viola Roberts døde 15 år gammel af tuberkulose på Sankt Joseph Hospital på Nørrebro.

Hendes fascinerende historie er blandt andet fortalt i mediet POV.

Nu vil den konservative formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh, hente Alberta Viola Robert tilbage fra historien og mindes hende med et fondsfinansieret »kolonihistorisk mindesmærke«.

Husk de mørkere sider

Man ved, hvor hun blev begravet på Solbjerg Kirkegård, men ingen sten eller kendemærker markerer i dag stedet. Nikolaj Bøgh forestiller sig, at en håndfuld kunstnere skal give deres bud på et mindesmærke over Alberta.

»Vi skal huske vores historie, også de mørkere sider af den, og vi skal vide noget om danskernes relation til De Dansk Vestindiske Øer. Men vi skal ikke misbruge historien til nutidige politiske formål.«

Nikolaj Bøgh, konservativ formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg

»Der er meget forskel på at ødelægge noget kultur og så at lægge noget mangfoldigt til den.«


Nikolaj Bøgh hentyder til den polemik, der i november var om tyveriet af busten af Frederik V, der blev smidt i havnen i protest mod Danmarks kolonitid, og til debatten om statuen »I Am Queen Mary« ved Vestindisk Pakhus, der har været kritiseret for at blande nutidig racepolitik med dunkel national fortid.

Et sted på denne plæne på Solbjerg Kirkegård, blev 15-årige Alberta Viola Roberts begravet. Hun døde af tuberkulose og så aldrig sin familie på De Vestiniske Øer igen. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

»Et mindesmærke over Alberta vil, modsat »Queen Mary«, være en reel og ærlig markering af en begivenhed, der har fundet sted. Og der er meget forskel på at ødelægge noget kultur og så at lægge noget mangfoldigt til den. Mindesmærket over Alberta kan gøre os klogere på, hvordan folk har tænkt om fremmede mennesker før i tiden,« mener Nikolaj Bøgh.

Det ved de fleste vel godt?

»Det er så spørgsmålet. Hele debatten om, at nogle smed en buste af Frederik V i havnen, indeholder påstanden om, at hele kolonihistorien er skjult, og at man ikke har villet stå ved den. Det synes jeg er forkert. Det er fint at lave markeringer af begivenheder og personer, men man skal ikke overdrive, hvad kolonihistorien har betydet for Danmark. Men det er klart, at det har haft en betydning og er en ubehagelig del af vores historie, som vi har godt af at se i øjnene.«

Død af tuberkulose

Der blev også udstillet andre sorte og folk fra Grønland på koloniudstillingen i 1905 – skal de alle have et mindesmærke eller en gravsten?

»Nej, Albertas historie er særligt rørende. Hun døde som 15-årig af tuberkulose og kom ikke, som mange af de andre, der blev udstillet, hjem igen. Alberta og hendes bror endte med at gå i skole i København og så aldrig deres forældre igen,« siger Nikolaj Bøgh.

Emma Gad, ja, hende med klassikeren »Takt og tone«, var en af folkene bag koloniudstillingen. Sammen med andre fra udstillingens ledelse omstødte hun de oprindelige planer om at sende Alberta og hendes bror hjem igen. De skulle blive og have en uddannelse, mente man.

Alberta Viola Roberts kom på skolen for forældreløse børn, Det Kongelige Vajsenhus, på Nørre Farimagsgade i København. Hun blev konfirmeret og fik ansættelse som tjenestepige på Frederiksberg, indtil hun døde. Broderen, Victor Waldemar Cornelins, blev viceskoleforstander i Nakskov. Han skrev i 1977 sine erindringer, »Fra St. Croix til Nakskov«.

Berlingske har kontaktet Frederiksberg Fonden, der støtter kulturelle formål i kommunen. Her siger direktør, Martin Dahl, at fonden er positiv overfor Nikolaj Bøghs forslag, men at det afhænger af en ansøgning. Ny Carlsberg Fondet er ikke vendt tilbage med en reaktion.

Nikolaj Bøgh har stillet sit forslag om et mindesmærke over Alberta Viola Roberts på Solbjerg Kirkegård til Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Han håber, at en beslutning til kunne tages inden sommerferien.