28 gange på 40 minutter en tilfældig mandag aften: Sara kan hele tiden høre metroen i sin lejlighed

Sara Thelle er meget glad for sin stuelejlighed på Frederiksberg. Men hun er ikke glad for larmen fra de metrotog, der dag og nat kører forbi under hendes lejlighed.

Sara Thelle arbejder hjemme og bliver med jævne mellemrum forstyrret af de metrotog, der kører forbi et sted under hendes stuelejlighed på Frederiksberg. Katten Mio gør hende selskab. Søren Bidstrup

Klokken 22.42, klokken 22.43 og igen klokken 22.44.

Igen og igen med et eller få minutters mellemrum kunne Sara Thelle mandag aften høre og tælle en rullende lyd et sted nede i undergrunden under hendes stuelejlighed på Carit Etlars Vej på Frederiksberg.