Holocaust-benægtelse er en parodi

Men da nazismens afskyelige forbrydelser står klart i bevidstheden, er der ingen grund til EU-forbud

Det nytiltrådte tyske EU-formandskab vil bruge en del af dets kræfter på at gøre særligt Holocaust-benægtelse strafbart i hele den Europæiske Union. Det er et rigtig dårligt initiativ, da de forskellige europæiske lande selv bør kunne finde ud af, hvordan de håndterer de afstumpede individer, der benægter Holocaust. Det er ufatteligt, at nogle vil benægte, formindske eller bagatellisere mordet på 6 millioner europæiske jøder under Anden Verdenskrig. Den type synspunkter stempler først og fremmest afsenderen som skør, men alligevel er der tilhængere af sådanne teorier. I sidste måned lagde Iran endda hus til en konference for disse Holocaust-benægtere. Regimet leverede dermed selv bevis for, at Iran er et forbryderregime. Sådanne typer stempler sig selv, men derfor skal de ikke smides i fængsel.

En række europæiske lande har i dag et forbud mod benægtelse af den ubenægtelige Holocaust-forbrydelse. Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien og Spanien. Ikke mindst for Tysklands og Østrigs vedkommende må man have forståelse for, at deres grusomme fortid har præget foregående generationer og vil præge nuværende og kommende generationer. Tyskland var et af verdens rigeste lande med den højest uddannede befolkning og alligevel kollapsede civilisationen. Derfor er det muligt at forstå den tyske holdning, men generelt at forbyde tossede opfattelser i Europa er ikke vejen frem. Statsministeren gjorde derfor ret i at være ret så afvisende på sit pressemøde forleden, da han blev spurgt til den danske position. Dertil kan føjes, at forbyder vi Holocaust-benægtelse, så er der ikke langt til, at også andre tossede synspunkter kan kriminaliseres.

Det er usædvanligt i en EU-sammenhæng, at Tyskland som formandskabsland ikke træder et skridt baglæns og afholder sig fra at pleje særinteresser. Det er dog set før, at lande plejer nationale interesser, når de er EU-formandskab, men det betyder, at tilliden til formandskabets neutralitet smuldrer. Man kunne have forventet mere af Tyskland, der traditionelt er en god europæer. Det synes endnu tvivlsomt, om der i EU kan skabes flertal for at smide Holocaust-benægtere op til tre år i fængsel - som det tyske formandskabs forslag lægger op til. Tyskerne vil gerne gå endnu videre over for hadefuld tale, men også her må der advares mod at indskrænke ytringsfriheden - også når det gælder de yderligtgående. Virkeligheden er samtidig den, at hvis der bliver flertal for at gøre Holocaust-benægtelse strafbar i EU, så skal EU belave sig på, at der vil opstå et stigende pres for, at unionen sidenhen kriminaliserer andre typer synspunkter. Sagen er den, at dele af den muslimske verden er krtitiske over for den vidtgående ytringsfrihed i Europa, hvor der er kritik af islamisme. Kriminaliserer EU én type synspunkter, hvad bliver så det næste? Derfor bør det fortsat være et nationalt anliggende, om man skal kriminalisere dem, der benægter det ubenægtelige.