Når velvillige politikere fra alle verdenshjørner samtidig er ved at falde over hinanden i overbud på ekstra penge til de offentligt ansatte, er det klart, at mange begynder at sætte næsen op efter en ordentlig bid af kagen ved næste overenskomstforhandling. Men den næse risikerer at blive temmelig lang, uanset om statsministeren efter et eventuelt kommende valg vil hedde Fogh Rasmussen eller Thorning-Schmidt. Vi er allerede så langt ude i den politiske forventningsdannelse, at det ligner et rent illusionsnummer.
Hvis nogle af de politikere, der har været længst fremme med valgløfter i utide, ville indse, at de ikke nødvendigvis behøver tale uafbrudt men endda prøvede at holde mund med tilbagevirkende kraft kunne debatten komme ned på et realistisk niveau.
Ingen kan fortænke offentligt ansatte i at ønske sig mere i løn. Men det skal opnås ved regulære overenskomstforhandlinger efter den danske model. Ikke som en gave fra opportunistiske politikere. Danske Regioners forslag om at udskyde overenskomstforhandlingerne er overflødigt. Hvorfor dog? Det ville være en ren overspringshandling. Forventningerne hos de offentligt ansatte bliver ikke mindre af den grund. Tvært imod. SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i forening skal nok sørge for at holde illusionsmageriet gående. Udsigten til storkonflikt bør man ikke lade sig skræmme af. Det er en del af arbejdsmarkedets spil, og der er klare regler for, hvordan konflikter gennemføres og håndteres. Inden da kunne de offentligt ansatte overveje, om de egentlig ikke var bedre tjent med en større grad af privatisering. Det kunne give dem mulighed for at forhandle på markedsvilkår og dermed gøre sig berettigede til bedre løn- og arbejdsforhold på lige fod med det øvrige arbejdsmarked.
I disse dage er det 25 år siden, daværende statsminister Anker Jørgensen gav op og overlod styret til den konservative Poul Schlüter. Forud havde den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen advaret om den økonomiske afgrund. Der er vi slet ikke på vej hen. Heldigvis. Men det er helt berettiget, at Nationalbankens direktør Nils Bernstein tænder en advarselslampe ved at pege på et ifølge ham alt for gavmildt finanslovsforslag. Siden Schlüter kom til, har skiftende regeringer under Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen holdt et fast greb om landets økonomi. Med op- og nedture, kartoffelkur og pinsepakke har det overordnet givet 25 års fremgang.
Det har også udviklet sig til den danske model, som andre lande skeler misundeligt til, og som er basis for den voldsomme vækst de seneste år. Vi har en af verdens bedste økonomier, et af verdens mest lige samfund og et erhvervsliv, hvis største problem er, at man ikke kan skaffe hænder nok. I den situation er løsningen ikke at hælde endnu flere milliarder ud i den offentlige sektor, men tværtimod effektivisere og rationalisere den.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
