Hjemmeplejesag resulterer i tre opsigelser

De personalemæssige følger af sagen om den københavnske hjemmepleje ligger nu klar.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre opsigelser, en advarsel, to påtaler og tre omplaceringer.

Sådan lyder de foreløbige personalemæssige konsekvenser i kølvandet på balladen om hjemmeplejen i Københavns Kommune.

Det fremgår af et notat fra Sundheds- og omsorgsforvaltningen fra 30 juli.

Sagen startede, da TV2 med skjulte optagelser kunne vise, hvordan medarbejdere ikke blot brugte timer af deres arbejdsdag på private gøremål, men også snød ved at skrive falske besøgstider ind i deres såkaldte PDA-computere.

FOA: Ingen menige fyret

De tre opsigelser dækker over en teamleder, der er fritaget for tjeneste og opsagt, en medarbejder, der er blevet opsagt og en medarbejder, der har indgået en fratrædelsesaftale.

Derudover har forvaltningen anmeldt forhold til politiet for at få en vurdering i forhold til straffelovens bedrageribestemmelser og dokumentfalsk.

Hos FOA glæder forbundsformand Dennis Kristensen sig over, at "ingen menige FOA-medlemmer fyres på Håndværkerhaven", hvor sagen udspringer fra.

- Der er helt klart forhold i TV2's optagelser, vi ikke kan forsvare. Men efter at sagerne nu er grundigt undersøgt gennem tjenstlige samtaler og partshøringer, så står det fast, at der ikke har været dækning for de meget generelle anklager om omfattende snyd og svindel, siger Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

/ritzau/