Hitlers Æselører: Briternes specialstyrke SAS


Den 25-årige skotske aristokrat David Stirling får i 1941 den idé at etablere en lille specialstyrkeenhed, der kan angribe fjenden bag frontlinjen. Han overbeviser generalstaben for de britiske styrker i Mellemøsten om at oprette enheden og begynder i Egypten træningen af den nyrekrutterede styrke Special Air Service – SAS – som i begyndelsen er på blot 55 mand.
Snart bliver styrken indsat i ørkenkrigen i Nordafrika mod Rommels fremadstormende Afrika-korps og de italienske styrker, hvor SAS går efter at ødelægge aksemagternes fly på flyvepladser i Libyen. I bogen »Rogue Heroes« fortæller den britiske historiker og forfatter Ben Macintyre historien om tilblivelsen af Special Air Service og enhedens formidable indsats under Anden Verdenskrig. I årene efter krigen blev SAS forbilledet for mange andre landes specialstyrkeenheder. I udsendelsen medvirker Oberst Lars R. Møller, der selv tidligere har skrevet en bog om specialstyrker.
Hør dagens afsnit her.
Hør tidligere afsnit her.