Her skal Danmarks Designskole flytte ind

Kulturministeriet har lejet det markante kontorhus på Holmen, som har stået tomt siden Nyhedsavisens sammenbrud for to år siden.

Kulturministeriet har lejet sig ind i vandflyverhangaren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Siden Nyhedsavisen lukkede for lidt over to år siden, har Vandflyverhangaren på Holmen stået tom. Men nu flytter Danmarks Designskole ind, skriver Magasinet Ejendom.

Det er den kendte arkitekt Dorte Mandrup, der tilbage i 2001 forvandlede den tidligere vandflyverhangar til et 2.500 kvadratmeter stort kontorhus.

Kulturministeriet har ifølge Magasinet Ejendom indgået en ti-årig lejekontrakt med FIH Erhvervsbank som udlejer. Ministeriet overtager lejemålet i december til brug for Danmarks Designskole.