Hekse uden hyl

Bøger: Mest kærlighed og ikke megen magt i ny samtalebog for kvinder, hvor politidirektør Hanne Bech Hansen er væsentligt mere interessant at lytte til end chefredaktør Camilla Lindemann.

Man undrer sig over, at Tine Bendixen har valgt at interviewe politidirektør Hanne Bech Hansen og chefredaktør Camilla Lindemann, når hun nu i stedet kunne have gjort det indlysende – nemlig skrive en portræt- eller samtalebog med den en af de få kvindelige politidirektører i verden.

For Hanne Bech Hansen er en kvinde af rette støbning. Tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, direktør for 2.800 ansatte i Københavns Politi, 68 år, mor og hustru med 40 års lykkeligt ægteskab bag sig. Dertil smuk, livsnyder, skrap, i harmoni med sig selv og afklaret.

Som chef for ordensmagten i København har hun stået i spidsen for nogle af politiets mest omdiskuterede aktioner, urolighederne på Nørrebro for år tilbage og senest rydningen af Ungdomshuset.

Denne fantastiske kvinde sættes til at samtale med den ti år yngre Camilla Lindemann, chefredaktør for magasinerne IN, Femina og Psykologi’s 35 ansatte. En anderledes søgende sjæl, som i en alder af 58 år stadig drømmer heftigt om den store kærlighed.

»Samtaler om magt og kærlighed«, siger varedeklarationen på bogens forside. Men hovedvægten ligger på kærligheden. Den tidligere Alt for Damerne-journalist Tine Bendixen er tydeligvis på hjemmebane i det nære og intime. Men det hele er for ustruktureret og noget rodet.

Hurtigt forbi magten
Intervieweren flyver hurtigt forbi magten og får aldrig aftvunget ordentlige svar på, hvorfor de kvinder søgte den. Politidirektørens kontroversielle opgaver berøres kun kortvarigt.

»Hun har aldrig kigget sig en ekstra gang over skulderen«, hedder det om rydningen af Ungdomshuset og Hanne Bech Hansen, der hævder, at hun sover som et lille barn ind imellem de voldsomme beslutninger, hun træffer.

Intervieweren kredser i stedet ivrigt om privatlivet.

Men »Nej«, Hanne Bech Hansen er ikke bange for at være alene i sommerhuset. Og »Nej«, hun ser ingen problemer i mammografier, som jo forebygger udvikling af brystkræft, og »Nej« hun tror ikke, at sønnen ligger under for forventningspres på grund af hendes og ægtemandens lange lykkelige ægteskab.

Og »Nej« hun føler ikke, at hun er blevet usynlig efter at være fyldt 50. Og »Nej« hun er ikke på jagt efter en ny mand efter Jørgens død. Hun har det fint.

Camilla Lindemann bider anderledes velvilligt på interviewerens ofte tåkrummende og psykologiserende spørgsmål. F.eks. »Føler du nogensinde, at du er iført et panser udadtil, Hanne?« Eller »Blev dit selvbillede rystet af den oplevelse?«

Camilla skriver tilmed lange mails til intervieweren, hvori læseren delagtiggøres i hendes private frustrationer over forspildte parforhold og tristheden ved at ankomme alene til sin egen runde fødselsdag.

»Tror du ikke, at du læser for mange dameblade,« spørger Hanne Bech Hansen på et tidspunkt Lindemann. Selv forlader Bech Hansen lokalet, når spørgsmålene bliver for pinlige.

Det lykkes intervieweren at få ud af politidirektøren, at hun bruger ti kilo hårlak i det knaldsorte hår, som hun godt ved ligner en paryk, kører i Audi TT Cabriolet, har 50 par sko, at den højt elskede nu afdøde ægtemand aldrig har rørt en finger i huset, at hun har fået løftet øjne ved plastikkirurgen og – gudhjælpemig – at hun aldrig har været »intimt sammen med« andre mænd end samme ægtemand gennem 40 år.

Nåda, der bliver nok noget for drengene på Gården at snakke om på mandag.

Og Tine Bendixen er formentlig tilfreds med, at det lykkedes hende med hjælp fra Camilla Lindemann at lokke disse info-snacks ud af Hanne Smæk.