Havnens hængende haver

Sikke en lettelse det var for nylig at konstatere, at Lundgaard & Tranbergs skuespilhus ved havnen er både smukt og vellykket - og tilsyneladende også velegnet til sit formål.

Det sker ellers sjældent, at nyere bygninger føjer visuelle kvaliteter til hovedstadens havneløb – og på mange måder synes den enestående chance for at forene havnen med byen at være tabt for mange strækningers vedkommende.

Ved Islands Brygge er der, når vejret tillader det, et fint og levende, folkeligt miljø, hvor mennesker mødes. Men alt for mange steder er der blevet opført åndløse bygninger, der på ny har spærret vejen mellem by og havn. Muligheden for det modsatte opstod ellers, da en lang række af havnens virksomheder forsvandt, og da Holmen blev rømmet. I stedet for en attraktiv by er det blevet til en arkitektur, der forsøger at hævde sig med hittepåsomhed og fikse detaljer, og så nogle golde promenader. Heldigvis er der stadig arkitekter, der tænker på mennesker, når de tegner huse og arbejder med byplan. Som nu Hans Peter Hagens. Hans Peter Hagens er en af hovedmændene bag de kommende torvehaller på Israels Plads, der i hvert fald efter skitser og modeller at dømme bliver en stor berigelse for byen. Og så har Hans Peter Hagens udarbejdet en forlag til havneløbet, der fortjener at nyde fremme.



Hans Peter Hagens vil bygge boliger ved havnen med et grønt præg. Hans Peter Hagens har tegnet noget, han kalder Københavns Hængende Haver, hvor han helt konkret forestiller sig, at der fra tagene vælter vækster ned mod vandet, og han skal nok have ret i, at dét - i modsætning til endnu et kontorbyggeri i tidens mainstreamarkitektur - kunne sætte København på det landkort, alle taler så meget om, man bør være på. Specielt hvis den slags strækninger også - som han foreslår - kunne kombineres med en kunstig ø. Øen kunne have meget forskellige udformninger, for Hans Peter Hagens synes sådan set også, at der kunne ligge andre kunstige øer i andre danske havnebyer, men den kunne f.eks. rumme en park og være et udflugtsmål og et sted, børnehaver og ældrekollektiver drog hen for at se på, hvor smukt plantelivet kan være.

Og for så vidt angår de påtænkte boligbyggerier er det nærliggende at citere Hans Peter Hagens egen lyrik: »Intet hus uden taghaver - frodige taghaver med udsyn over metropolen og dens havn med en snart 1000-årig historie. En søjlebåren by med arkader og trappeplateauer opbygget omkring indre gårdrum med haver og intime pladser. Børnehaver placeres mellem karreerne...« Osv. osv. Børn og unge i kærlig krans.

Havebyer er ikke et ukendt fænomen. Tanken opstod i England for lidt over hundrede år siden, og et par stykker er realiseret; bl.a. nordøst for London, ligesom der i begyndelsen af 1920erne blev opført en dansk haveby efter engelsk forbillede i Brønshøj tegnet af Niels Gotenborg. Men Hans Peter Hagens forslag rækker ud over en idyl for de direkte involverede og vil betyde en stor gevinst for København.