Haven i juni

En haverunde i månedens begyndelse viser frodige, grønne haver. Bøgehække, ligusterhække, avnbøg, navr, tjørn og buksbomhække - alle står de med lange, bløde skud og ser ud, som var det skammeligt overhovedet at tænke på klipning. Det bliver dog en nødvendighed før eller siden, hvis hækformen stadig skal bevares. Hække skal klippes mindst en gang om året. Nøjes man med den ene gang, så er klippemåneden enten i marts-april eller i august-september. Klipper man hækken to gange om året, bliver den absolut mere stram, tæt og fin at se på. Første klipning er nu inden sankthans og næste klipning i august-september. Perfektionisterne tager så lige en tredje studsning med i marts-april.

Når hækken klippes første gang i juni, går arbejdet nemt, fordi dens nyvækst stadig er blød og medgørlig. Inden klipning er det en god idé at holde opsyn med hækken for at tjekke, om der gemmer sig beboede fuglereder under løvet. I så fald må man undlade at klippe hækken omkring reden, eller endnu bedre vente med projektet til ungerne er fløjet fra reden.

I blomsterhaven vælter stauderne frem. Nogle vælter sidenhen omkuld i kraftige regnsbyger, hvis de ikke får støtte. Skær evt. bambuspinde fra døde bambus, og sæt dem ind mellem stauderne. Træk diskret noget bindegarn rundt mellem pindene, så stauderne får støtte. De høje riddersporer har brug for en pind til hver enkelt blomsterstængel.

Sommerblomsterne, der blev sået i maj, er nu dukket frem som små kimplanter med de første rigtige blade. Er de sået på rad og række, er det nemmest at få styr på, hvad der er ukrudt, og hvad der er blomster. Dog skal man ikke lade sig snyde af, at ukrudt også kan stå på rad og række! Straks man er sikker på, hvad der er hvad, skal ukrudtet fjernes, og blomsterne tyndes ud. Det er en vigtig opgave at tynde ud. Står blomsterne for tæt, bliver de ikke frodige og blomsterrige. De skønne, duftende lathyrus har forhåbentlig fået noget at klatre op ad, ellers er det tid at få sat høje grenris i jorden, et pilefletstativ eller et trådhegn, så klatretrådene har noget at gribe fat i. Duftende lathyrus kan sagtens komme to til tre meter til vejrs, hvis de er kommet godt fra start.

I køkkenhaven er de første jordbær næsten røde, og det ser lovende ud. Der er ofte rift om bærrene, idet solsorten også er glad for den søde saft. Er det et problem, så køb nogle fuglenet-tunneller, der kan trækkes ud over rækken. De er nemmere og bedre end store løse fuglenet, der blot lægges ud over hele fladen.

Gulrødderne er kommet op, og de allerførste, rigtige gulerodsblade har foldet sig ud. Det er signal om at være opmærksom på gulerodsfluen, der lægger æg i gulerodsrækken. Selve fluen er svær at fåøje på, den er knap en halv cm lang. Den sikre vej ud af faren for orm i gulerødderne er at dække rækken med insektnet, så gulerodsfluen ikke kan komme til. Men det er også lidt kedeligt, at haven hele tiden skal pakkes ud og ind. En anden model er at lægge noget afslået græs ind langs gulerodsrækken på begge sider, så bliver det svært for fluen at komme til og svært for den at genkende gulerodsplanterne.

I grøntsagsrækkerne gælder samme princip som blandt blomsterne, der skal tyndes til passende afstand!

Forårets sikre hit fra køkkenhaven har også i år været asparges og rabarber. Der kan stadig trækkes rabarber og knækkes fede asparges derude. Inden længe er det dog slut. Asparges skal have fred efter sankthans. De skal samle saft og kraft til næste års aspargeshøst, og det samles gennem de høje, bladbærende, grønne skud, der udfolder sig, straks man undlader at høste. Saften og kraften gemmes under jorden i mægtige rødder. For rabarber gælder det, at stænglerne i juli bliver ekstra sure og derfor mindre interessante. I sensommeren bliver rabarberne igen medgørlige, hvad surhed angår. Imens kan haven byde på utallige andre fristelser.