Stjerne tilbage på landsholdet

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget Hans Lindberg til Golden League-stævnet i slutningen af oktober.

Hans Lindberg er tilbage på det danske landshold.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget den 38-årige fløjspiller til Golden League-stævnet i slutningen af oktober. Det skriver Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Lindberg var senest i aktion for landsholdet ved VM i januar, hvor han pådrog sig en lægskade i åbningskampen. Han kom først med igen i finalen, som Danmark vandt over Norge.

Efter turneringen bad Lindberg om en pause fra landsholdet til og med sommeren efter en periode med skader og mange kampe.

/ritzau/

Opdateres...