Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Aalborg Håndbolds møde med ungarske Pick Szeged i Champions League går ikke som planlagt i gang 18.45.
Kampens start er blevet udskudt med to timer, så den står til at gå i gang 20.45 i Gigantium i Aalborg.
Det skriver Aalborg Håndbold på sin side på Facebook.
»På grund af forsinkelse hos spillere og officials er kampen udskudt til 20.45. Vi beklager ulejligheden,« lyder det fra den danske klub.
Store dele af Jylland - herunder Nordjylland - er onsdag blevet ramt af store mængder sne. Det har flere steder fået politiet til at fraråde al unødvendig udkørsel.
»Vi har rigtig travlt lige nu på grund af snevejret. Vi anmoder om, at folk ikke kører ud i trafikken med mindre det er bydende nødvendigt,« skrev Nordjyllands Politi på Twitter lidt i 17 onsdag eftermiddag.
Aalborg er på jagt efter revanche mod Pick Szeged. I slutningen af oktober tabte de forsvarende danske mestre til ungarerne i Champions League-gruppespillet.
Her er Aalborg placeret i gruppe A. Efter 8 ud af 14 kampe ligger nordjyderne på fjerdepladsen med ti point. I sidste uge tog Aalborg en stor skalp, da det tyske storhold Kiel blev slået i Gigantium.
/ritzau/