Så lille er Danmarks chance for guld

 
Hør håndboldherrerne sætte ord på Nikolaj Jacobsens temperament.

Med mandagens uafgjorte resultat mod Ungarn synes EM-guldet langt væk fra Mikkel Hansen og kompagni.

Nu skal der hjælp til fra Island for at kunne komme videre fra puljen, og det afspejler sig også i oddsene hos de forskellige bookmakere.

Danske Spil er kommet med opdaterede odds, og her er den nedslående melding, at der blot er 13 procents chance for dansk guld.

»Hvis vi kommer i mellemrunden, bliver det med nul point. Det er et rigtigt dårligt udgangspunkt for at vi i sidste ende skal spille os videre til semifinalen og ende med en guldmedalje om halsen,« siger oddsansvarlig Peter Emmike fra Danske Spil.

Nuværende odds på guld til Danmark er 7,50 og dermed noget højere end de tre gange pengene, man fik før turneringen startede, hvor Danmark var den største guldfavorit af alle.

Ny favorit til at løbe med guldet er i stedet Spanien, som lige nu kan spilles til odds 3,50.

Alene det at komme i semifinalen virker som en svær opgave for Danmark - her giver Danske Spil odds 2,25 på, at det kommer til at ske mod blot odds 1,60 på, at de to semifinaler bliver uden dansk deltagelse.

HUSK! Du kan følge Danmarks afgørende gruppekamp mod Rusland i morgen onsdag LIVE på bt.dk!