Lars Rasmussen er færdig i Kolding

Lars Rasmussen er færdig i KIF Kolding. Det skriver håndboldklubben i en pressemeddelelse.

Det er et par uger siden, at Kolding offentliggjorde, at Ulf Sivertsson bliver ny cheftræner i næste sæson, og den ansættelse betyder altså nu, at Lars Rasmussen stopper i klubben.

»Det var en vanskelig udfordring, jeg fik, da Frederiksen stoppede. Men vi fik løst opgaven. Jeg har hele tiden vidst, at jeg havde en aftale som assistent for næste sæson. Når nu KIF vælger den løsning, de gør, så giver det mest mening for mig at søge videre. Det har været lærerigt og jeg tager rigtig meget med i rygsækken, som gør mig endnu bedre rustet til det næste trænerjob,« siger Lars Rasmussen om sit stop, der ifølge pressemeddelelsen er ’efter gensidig aftale’.

KIF-direktør Christian Phillip takker Lars Rasmussen for tiden i traditionsklubben.

»Lars Rasmussen har under svære betingelser formået at løse opgaven i at sikre KIF Kolding en plads i ligaen til den kommende sæson. Det skal han have en stor tak for. Hans gode humør og dedikerede indsats fortjener ligeledes ros og vi ønsker Lars al det bedste fremover.«

Opdateres...