Håndboldlegenden Magnus Wislander ramt af blodprop

 

Håndboldens svar på Pelé, Magnus Wislander, blev mandag ramt af en blodprop.

Den svenske legende var på arbejde, da han pludseligt var ved at falde om.

Det fortæller han selv fra sygesengen på Sahlgrenska Universitetshospial i Göteborg til Aftonbladet.

»Hele mit liv passerede revy. Eller, ikke hvad man har gjort, men mere hvad man vi gøre, og hvad man sysler med,« fortæller han til det svenske medie.

Wislander, der af Det Internationale Håndboldforbund (IHF) blev kåret som den bedste spiller i det 20. århundrede, var på arbejde som afdelingschef i Post Nord, da blodproppen ramte.

Her var han omringet af sine kolleger, der hurtigt fik slået alarm.

»Helt pludseligt sortnede det, og jeg tænkte, at jeg ville komme til at falde om. Det kom som et stød gennem kroppen. Jeg gik først ned på knæ, og siden lå jeg bare der - slået ud uden at kunne tale,« fortæller han videre.

Efter eget udsagn gik der bare 50 minutter, fra han faldt om, til han lå på røtgenafdelingen på Sahlgrenska.

På intet tidspunkt frygtede han for at skulle dø, men han var bange for, hvad han ville vågne op til. Om han skulle blive bundet til en kørestol eller lignende. Men efter omstændighederne har Magnus Wislander det netop nu gansk fint.

»Jeg har lidt arbejde at gøre med venstre hånd og fingrene derpå. Jeg håber, det bliver fint, men der findes vel ingen garantier. Men på 48 timer er det blevet med bedre med tanke på, at jeg knap nok kunne bevæge venstre arm,« fortæller Magnus Wislander, der ikke har fået en forklaring på, hvorfor han blev ramt af en blodprop.

Den 55-årige håndboldlegende dominedere håndbolden i 90'erne, hvor han spillede i tyske THW Kiel, som han vandt flere tyske mesterskaber med. Han vandt desuden fire gange EM-guld og to gange VM-guld med det svenske landshold, som han også tog tre OL-sølvmedaljer med.

Han spillede som playmaker og stregspiller i karrieren, der udover Kiel blev spillet i Redbergslids IK i hjemlandet. Her har han tidligere været cheftræner og fungerer i dag som assistenttræner i klubben.