Dansk stjerne-fløj strålede: 'Der er mange følelser der går igennem en'

 

Det kunne ikke have været en meget bedre start på VM.

Danmark tog hul på slutrunden i Royal Arena i København med en ydmygelse af Chile, og slutcifrene lød på hele 39-16.

Casper U. Mortensen var en af dem, der virkelig fik vist sig frem på hjemmebanen i København, og det betød også noget særligt.

»Der er mange følelser, der går igennem en, når man spiller en kamp som i dag. Fantastisk at spille foran min familie og mine venner,« sagde han til TV 2 efter kampen.

Med en rød mur af danske tilskuere i ryggen kunne det danske landshold lade sig bakke fornemt op af de mange fremmødte fans.

Og selvom opgøret aldrig for alvor fik spænding, men snarere blev et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive, så fremhævede Casper U. Mortensen alligevel de spillemæssige kvaliteter i det danske spil.

»Jeg synes, vi viser vores kvaliteter særligt i første halvleg, hvor vi bare arbejder benhårdt. Når vi bliver båret frem, giver det jo os et kæmpe boost,« fortalte han til TV 2.

Danmark spiller anden kamp ved VM, når det går løs Tunesien i Herning.