Guldkugler fra naturvidenskabens kanon

Naturvidenskaben har haft en enorm indflydelse på vores verdensbillede, og den giver de bedste objektive bud på, hvordan vi kan forstå verden og skabe ny viden. Alligevel er den blevet sat i skammekrogen i den almindelige opfattelse af almen dannelse. Kronikørerne fortæller om de tre første punkter på den oversete naturvidenskabelige kanon.

År 2006 var et kanon år. Startskuddet gik med Brian Mikkelsens kulturkanon, der blev præsenteret tilbage i januar. Siden kom så en historiekanon til på det samme ideologiske grundlag - nemlig at lære os alle, hvad der er allervigtigst for at forstå udviklingen af netop den danske kultur.

Måske kommer det som en overraskelse for kulturministeren og kulturpaverne i den danske medieverden, at kultur ikke kun handler om litteratur, kunst og andre æstetiske udfoldelser.

Naturvidenskaben har haft en enorm indflydelse på vores verdensbillede og derfor på udviklingen af ikke bare den danske, men hele den vestlige kultur. Da dette faktum blev fuldstændig overset i kulturkanonerne, lancerede Aktuel Naturvidenskab sammen med Jyllands-Posten en naturvidenskabskanon for at råde bod på denne åbenlyse mangel.

Naturvidenskabskanonen består af en liste over de ti største naturvidenskabelige erkendelser formuleret af en række fremtrædende forskere, og den blev skudt af over fem fulde sider i Jyllands-Posten den 6. august og samtidig i et særnummer af Aktuel Naturvidenskab. På trods af den markante lancering var der ikke nogen omtale og debat om den naturvidenskabelige kanon i de store københavnske dagblade og i radio og TV. Måske er reaktionen ikke så underlig, når man betænker, at naturvidenskaben - på trods af sin enorme betydning for vores samfund - er blevet sat i skammekrogen i den almindelige opfattelse af almen dannelse. Men vi mener, at enhver diskussion om forskellige kulturers særkender og forskelle passende kan starte med, hvordan disse forholder sig til virkeligheden. Og om dette har naturvidenskaben meget at sige. Glemmer man det, roder man sig let ud i ørkesløse diskussioner, hvor det ene personlige synspunkt kan være lige så godt som det andet. Naturvidenskab derimod har mere stringente opfattelser af, hvad der er sandt eller forkert, vigtigt eller uvigtigt, og den har objektive metoder til at afgøre spørgsmålene. Det er et budskab, vi meget gerne vil sprede over hele landet. Som minimum mener vi, at enhver dansker bør kende til essensen af de tre første punkter på den naturvidenskabelige kanon:

Naturen kan forklares på baggrund af observationer og rationel tænkning

Denne erkendelse - eller påstand - udgør naturvidenskabens filosofiske udgangspunkt. Erkendelsen har sin oprindelse blandt de græske naturfilosoffer i det fjerde århundrede før vor tidsregning, hvor en perlerække af kendisser som Aristoteles, Arkimedes, Demokrit og mange andre som de første forsøgte at forklare naturen uden at henvise til guder eller traditionelle myter. Selvom de ældre mesopotamiske og egyptiske kulturer havde opnået imponerende resultater inden for f.eks. astronomi, matematik og praktisk kemi, var al deres viden rettet mod praktiske anvendelser. Blot den erhvervede viden virkede i praksis, var de tilfredse. De viste ingen interesse for at forstå, hvorfor den virkede - til dette formål var de traditionelle myter fuldt ud tilstrækkelige. Dette centrale spørgsmål: »Hvorfor virker dette eller hint«, er således den afgørende forskel, der skilte de græske filosoffers tilgang til virkeligheden ud fra deres forgængeres og andre samtidige kulturers. Ved populært sagt at tage myterne ud af ligningen skabte de græske filosoffer det grundlag, al senere naturvidenskab hviler på.

Enhver bevægelse, du observerer i din dagligdag, følger en fysisk lov

Når du ser en bold, der hopper, eller en bil, der kører forbi, eller Månen adstadigt bevæger sig over himlen, så følger disse bevægelser - og mange, mange andre - en fysisk lov. Dette er den allerstørste erkendelse i fysikkens historie - og har en gang for alle slået fast, at der intet mystisk er ved bevægelserne i naturen. Det var den engelske naturvidenskabsmand Isaac Newton, der formulerede fysikkens bevægelseslove i 1687. Disse love kan sammenfattes i den matematiske formel, der er kendt som Newtons 2. lov, og som på jævnt sprog siger, at kraften på et legeme er lig med dets masse gange dets acceleration. Denne formel udgør det teoretiske grundlag for den klassiske mekanik, og den beskriver en lang række dagligdags fænomener såvel som tekniske avancerede fysiske fænomener.

Newtons erkendelse af, at der findes ubøjelige naturlove har haft enorm indflydelse på naturvidenskabens udvikling og på vores verdensbillede. Selve ideen om, at det er muligt at opnå en udtømmende og uhyre præcis matematisk beskrivelse af den fysiske verden opstår for alvor med Newton. På denne måde repræsenterer Newtons klassiske mekanik i høj grad det moderne syn på naturvidenskabelig arbejdsmetode - nemlig den intime vekselvirkning mellem observationer, eksperimenter og matematik. Med Newton begyndte man at regne sig frem til præcise beskrivelser af den fysiske natur, og traditionen bredte sig til biologer, geologer og kemikere, der alle erkender Newtons storhed,

Populært sagt udgør den klassiske mekanik en formalisering af den sunde fornuft, som fortæller os, at der altid er årsager bag virkninger. Mirakler og mystiske hændelser har haft trange kår siden Newton!

Alt liv på Jorden er beslægtet - og den naturlige udvælgelse er den mekanisme, der driver udviklingen af arter

Det kan synes ganske ufatteligt, at hver eneste organisme på Jorden - fra den mindske bakterie til blåhvalen - er beslægtet med hinanden i et gigantisk netværk af forfader-efterkommer relationer. Men det er ikke desto mindre, hvad evolutionslæren fortæller os. Arternes indbyrdes slægtskab gør, at vi i princippet kan føre alt liv tilbage til en fælles forfader i tidernes morgen.

Erkendelsen af arternes fælles afstamning udgør det ene element i Charles Darwins evolutionsteori, der blev offentliggjort i 1859. Det andet element handler om den mekanisme, der driver udviklingen - nemlig naturligt udvalg. Denne mekanisme er den eneste, vi kender, der på fornuftig måde kan forklare udviklingen af kompleksitet ud fra mindre komplekse enheder. Da evolutionsteorien placerer os midt i dyreriget på lige fod med alle andre levende væsner på Jorden, er det blevet vanskeligt for mennesket - eller specifikke kulturer - at påberåbe sig en særlig gudgiven overhøjhed over andre organismer såvel som andre folkeslag. Og det kan være en væsentlig grund til, at evolutionsteorien stadig den dag i dag er en torn i øjet på religiøse fundamentalister.

Disse tre punkter kan passende udgøre naturvidenskabens minikanon. Selvfølgelig siger de tre punkter - eller nogle af de øvrige på vores ti-punkt-liste - ikke noget om de spørgsmål, der måske optager dig personligt lige netop nu. Hvem du skal gifte dig med, eller hvordan vi bør indrette vores samfund. Derfor er der masser af spillerum for filosofiske refleksioner og politiske overvejelser. Men uden en viden om de naturvidenskabelige erkendelser, der har formet vores kulturs forestillinger om virkeligheden, risikerer vi alt for let at gå helt galt i byen, når vi vil belære andre om, hvad der virkelig betyder noget i vores kultur.

Naturvidenskaben har nemlig de bedste objektive bud på, hvordan man kan forstå den virkelighed, som omgiver os, og hvordan vi skaber ny viden. Der er mange fænomener i omverdenen, som er helt nagelfaste og lovmæssige, og der er et utal af mønstre, der optræder med små variationer over samme læst, og som vi med fordel bør kende både af praktiske grunde og for at kunne kalde os oplyste borgere.

Men det allervigtigste ved naturvidenskaben er måske, at den bærer den tradition og de værktøjer, der sætter os i stand til at gøre nye opdagelser og fortolke en verden i stadig forandring. Udgangspunktet er, at alt kan gøres til genstand for kritiske overvejelser og nye eksperimenter og observationer, men forklaringerne skal følge logiske og kendte sammenhænge, som så at sige er det korrektiv, der sikrer, at viden hele tiden udbygges og forfines og ikke unødigt kastes i grams, bare fordi der kommer en ung fremadstormende forsker på banen. Naturvidenskabens nøglerolle i en problemfyldt og foranderlig verden er, at den har den metodisk arbejdsgang, de nye måder at gøre observationer på i enten meget stor skala (satellitter) eller meget lille skala (nye mikroskoper) samt besidder de avancerede regneredskaber (modeller og computere), der gør os i stand til hele tiden at flytte niveauet for vores erkendelse. Kunsten er så, at de vigtigste nye erkendelser og de basale gamle erkendelser bliver alle mennesker til del og ikke bare forbeholdes en lille udsøgt skare af eksperter.

Naturvidenskaben ønsker ikke at have monopol på sin viden, men at dele den demokratisk med alle i hele verden. Det er i denne ånd, at den naturvidenskabelige kanon er blevet til.