Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Words, words, words

Claes Kastholm Hansen
Læs mere
Fold sammen

I netavisen Altinget bebrejder den radikale Sofie Carsten Nielsen integrationsminister Inger Støjberg, at denne har sagt, at hun endnu ikke har haft tid til at interessere sig for integrationen på grund af travlhed med flygtningetilstrømningen. Selv har de Radikale lige haft fire år til det uden synligt resultat. Sofie Carsten Nielsen belaster derefter de tålmodige spalter med otte såkaldte integrationsforslag, der i praksis vil betyde lige så meget for integrationen som at flytte en bunke papirer fra den ene ende af bordet til den anden. Men, som det hedder, erfaren kvinde er god at gæste. Sofie Carsten Nielsen og hendes parti havde som bekendt stor succes med at puste antallet af universitetsstuderende op til nye højder. Resultatet er ikke udeblevet. Ifølge nyeste nummer af Magisterbladet er seks ud af syv nye kandidater arbejdsløse.