Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Vort lægelige råd

25DEBULRIK-H-Y-GROFT-SAGT-1.jpg
Ulrik Høy. Groft Sagt Fold sammen
Læs mere

Det er ikke nemt at skaffe overlæger til de ydmyge steder, slet ikke psykiatrien i det midtjyske. Det har kostet Region Midtjylland 4,5 mio. kr. i årsløn til en vildt overarbejdsvillig overlæge, hvad ingen af parterne skal høre et ondt ord for.

Vel er der telefon og Rotary og autohjælp i det jyske, det er bare ikke det, der trækker overlæger til. De har det, som vi andre i den velsituerede afdeling, tæt på familieklanen, ønskehuset, madtempler og købekatedraler, kulturen og ligesindede, karriere og faglige udfordringer. Vil man have en overlæge, må man hoste op med gysserne! Selvsagt.

Der mangler også læger, almindelige læger, i Tingbjerg, bydelen med 6.000 borgere tæt på hovedstaden. Hvorfor? Fordi Tingbjerg er slumkvarteret med alle dem, vi væmmes ved og lister uden om, men som sært nok har de samme behov som vi andre. De skal til læge nu og da, så hvem vil overtage konsultationen efter den forrige læge, der takkede af efter 28 år i embedet? Vort lægelige råd: Fang nogle læger, gerne med lasso, besnak dem, betal dem, bestik dem, til de nikker og samtykker. Det andet er for nedrigt.