Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Vin og brød

24DEBLars-R-Moeller-125422.jpg
Lars R Møller
Læs mere
Fold sammen

Biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift opfordrer til at servere friskbagt brød og vin med alkohol til nadveren. De oblater, der ellers serveres, er kedelige, og bør erstattes med ordentligt brød, hvilket også gælder vinen, som bør være en ordentlig gæret vin fra rigtige vindruer.

Groft sagt er begejstret. Her er der endelig en ordentlig biskop, som snarest bør udnævnes til ærkebiskop. Der er flere fordele ved det nye forslag. En ordentlig vinsmagning under nadveren bør bringe flere til alters. Hvor ellers kan man smage en Petrus, og så får man endelig noget for sin kirkeskat. Groft sagt vil dog allerede nu advare mod rationaliseringsforslag. Servering af wienerbrød vil ikke have samme gunstige virkning. Det bør derfor undgås.