Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Viden, viden, viden

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Vi har fem universiteter, hvor hundredvis af forskere ikke gør andet end forske i kultur. Humanistisk forskning er kulturforskning. Men ifølge Mogens Jensen (S) er denne forskning ikke noget værd og ikke nok. Vi mangler, som Jensen så kreativt udtrykker det: Viden, viden, viden. Vi mangler »forskning, forskning, drøftelser, refleksion, vidensdeling og læring i et helt nyt gear. For næppe nogensinde før rammer så mange forandringskræfter vores meget mangfoldige, levende og kompetente kulturliv.« Det passer ikke, at de mangler viden. Men hvorfor vil Jensen så bruge flere skattepenge på kulturforskning, når der allerede bruges millioner? Det må være, fordi de mange kulturforskere ikke har opdaget denne mystiske forandringskraft, som det levende kulturliv er ramt af.