Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Vi finder den på...

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Regeringen vil afskaffe den såkaldte PSO-afgift på energi, fordi EU siger, at den er ulovlig. Derfor vil der mangle penge til »grøn omstilling«.

Hvor skal pengene så komme fra i stedet? »Vi finder dem på finansloven,« siger regeringen.

Oppositionen fandt for nogle år siden på den såkaldte Togfond, som skal betale for nye jernbaner ved hjælp af indtægter fra onde kapitalister i Nordsøen. Men indtægterne er udeblevet.

Hvor skal pengene så komme fra i stedet? »Vi finder dem på finansloven,« siger oppositionen.

Hvad enten man er regering eller opposition, kan man således »finde penge på finansloven«. Sådan slipper man for skattestigninger. Altså, borgerne slipper sådan set ikke. Men politikerne slipper for at kalde skattestigninger for skattestigninger. Lidt har også ret.