Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Vestens svigt

Det er Vestens svigt, der er årsagen til, at en ung mand fra Nice i sin lastbil kørte en masse mennesker ned, mens de deltog i en national fejring. Jo, de dyrkede faktisk det nationale i selveste Europa. Hvem siger det med, at det er »vores« svigt? Naturligvis Hans Jørgen Bonnichsen. Tænkte vi det ikke nok. Det er vores skyld. Eller i det mindste franskmændenes, for i Frankrig er der »polarisering«, som det hedder. Det bør der ikke være, mener han. Vesten har gjort det forkerte siden 9/11. Vi har nemlig mødt dem – han siger ikke hvem – med »knyttede næver«. Hvad skal vi i stedet? Møde dem med »fremstrakt hånd«. Havde vi blot være flinke, ville verden være fredelig. Hollande vil føre krig. Hvem kan nu forstå, at han ikke lytter til Bonnichesen? Stræk nu hånden frem til ham fra Nice – nå nej, han er jo død.