Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Venstreorienteret skatteræs

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IT-giganten Apple vil placere et kæmpestort køleskab i Danmark til nogle af sine computere. Da nyheden blev offentliggjort, jublede medierne, og de venstreorienterede partier talte højstemt om Danmarks grønne profil. Nu viser det sig, at Apple valgte at placere sit datacenter I Danmark af skattemæssige årsager.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard indrømmer, at den daværende SR-regering arbejdede målrettet for at sikre rammevilkår, der kunne gøre Danmark attraktiv for store investorer generelt:

»Det er grunden til, at vi i flere omgange sænkede selskabsskatten og de grønne afgifter. Det gjorde vi, fordi vi gerne ville tiltrække store virksomheder som Apple,« siger Martin Lidegaard til dr.dk.

Og SFs formand, Pia Olsen Dyhr, der selv mødtes med Apple, da hun var handelsminister, indrømmer også over for DR, at skat spillede en betydelig rolle: »Mange af de diskussioner, jeg havde med embedsmændene, handlede mere om skat, og hvor meget vi skulle fokusere alene på skat som det, der gjorde det attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark,« siger SF-formanden.

De venstreorienterede plejer at hade skattekonkurrence. De kalder det for »ræs mod bunden« eller for »spekulation«. Ikke et ondt ord om Lidegaard og Olsen Dyhrs erkendelse af at skat spiller en afgørende rolle for at tiltrække udenlandske investeringer. Der er mere glæde i himmerige over én eneste omvendt synder end over 99 retfærdige.

Nu mangler vi bare lige, at Lidegaard og Olsen Dyhr holder op med at være venstreorienterede. Det er dog næppe aktuelt. Reduktion af skat er svært i et land som Danmark. Men reduktion af hykleri er endnu sværere.