Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Venstrefolk bliver aldrig forskrækket. Jo, over Trump, Brexit og klimaet, men ikke over islam

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

De forskrækkede

Hans Hauge

Højreorienterede er mennesker, som er forskrækket. I gamle dage led de af »kommunistforskrækkelse«. Det var en sygdom, der blev påført dem af de onde amerikanere. Og de fik at vide: Der er ikke noget at være forskrækket over. Kommunisme er ok. Der findes ikke Gulaglejre.

Kommunismen forsvandt – på nær i Kina - og blev til Enhedslisten, og alle var glade. Men de blev ved med at være forskrækket derude i den ekstreme højreghetto.

De lider nu af den psykiske sygdom, som hedder »islam-forskrækkelse«. DF og Nye Borgerlige lider af den. Det er Venstre-manden Jarl Cordua, som har stillet diagnosen. Islam er ok, synes han. Venstrefolk bliver aldrig forskrækket. Jo, over Trump, Brexit og klimaet, men det er der jo en grund til. Det kan enhver da se. De er menneskeskabt, men islam er skabt af Gud.

På Badehotellet

Jarl Cordua

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Groft sagt hører til de fattige i ånden, der nu hver mandag blænder op for »Badehotellet« på TV 2 og lader sig henføre af de københavnske kapitalisters slagfærdige komik på det nordjyske badehotel med tilhørende snusfornuftige tjenestefolk, der taler københavnsk med svag jysk accent, så alle forstår, hvad de siger.

I sæson 7 er vi nået til sommeren 1940, hvor man lader kgl. skuespiller Edvard Weyse synge Leo Mathisens »Take it easy« til trods for, at sangen først blev skrevet i 1941. Mere mærkværdigt er, at Weyse med sin borgerlige baggrund ikke taler et eneste ord tysk, når han forklarer to tyske soldater, at sønnerne er rendt med deres tøj. Borgerskabet før krigen talte et ellers glimrende tysk, før uddannelsesreformer fik det udgrænset.

Politiken er også begejstret i sin foromtale, hvor man citerer unavngivne historikere for at give kommunisterne æren for den tidlige modstand. Det er også forkert, for i sommeren 1940 var kommunisterne stadig de bedste venner med nazisterne.