Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Værnepligt i Eritrea

Lars Møller Fold sammen
Læs mere

Næsten alle fra Eritrea får asyl i Vesten, da menneskerettighederne overtrædes. Eksempelvis er alle fra 18 til 40 år underlagt værnepligt på 18 måneder. I krise tvinges de værnepligtige til at blive i tjenesten, indtil krisen er overstået. Indkaldelserne er tidsubestemt. Det gør det vanskeligt for familieforsørgere. Hvis man ikke vil, kommer man i fængsel.

I Danmark er det ikke mange år siden, at alle fra 18 til 60 år var underlagt værnepligt på 18 måneder. I krisen kunne man blive mobiliseret, og hvis man ikke ville, kom man i fængsel. Ved indkaldelse af sikringsstyrken i 1914 var indkaldelsen tidsubestemt. Det gjorde det vanskeligt for familieforsørgere.

Groft sagt er lykkelig over, at danskerne ikke kunne søge syl andre steder. Så havde vi aldrig fået opbygget velfærdsstaten.