Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Undertrykte skatteydere

24DEBPETER-NEDERGAARD-LOGO-.jpg
Professor Peter Nedergaard til Groft sagt Fold sammen
Læs mere

Skatteborgerne er undertrykt. De er stort set uorganiserede. De har ingen stærke interesseorganisationer med sekretariater, annoncekroner og lobbyister til at tale deres sag. Det gør, at de er uhyre lette ofre, når særinteresserne, som lever af skatteindtægterne, går i gang med at flå dem. Det er endda lykkedes sidstnævnte at vende den almindelige fornuftlogik om, at surt indtjente lønmidler primært tilhører én selv og dernæst noget, man betaler til andre via skatten. Det er efterhånden ændret til, at lønmidlerne i princippet naturligt tilhører staten, som så allernådigst kan uddele større eller mindre portioner til borgerne. Nogle vil kalde det en totalitær logik. Andre vil kalde det en forkert italesættelse. Hos Groft sagt kalder vi det blot ufornuft.