Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Uhygge i Det sorte Tårn

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Den danske instruktør Nikolaj Arcel har netop haft premiere med filmen »Det sorte Tårn«. Men Berlingskes anmelder, Louise Kidde, er ikke begejstret. »Filmen har så travlt, at den kommer til at minde lidt for meget om et computerspil, hvor det gælder om at komme helskindet til næste ’level’ i en hulens fart, mens man skiftevis skyder og undviger modstandere af varierende kaliber, fra almindelige håndlangere over rødglødende monstre til selveste The Man in Black, der kan slå ihjel med ord.«

Fra sit eksil i London erklærer tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt sin skuffelse: »Jeg syntes, at vi var meget optaget af at skabe et godt regeringsgrundlag i Det sorte Tårn – men det er da rigtigt, at jeg måtte skille mig af med temmelig mange håndlangere undervejs. Sådan er det jo, som Margrethe siger.« Fra sit eksil i Bruxelles, supplerer Margrethe Vestager: »Instruktøren har ikke været tro mod historien. Det er rigtigt, at Johanne Schmidt-Nielsen var rødglødende, men det støder mig, at helten, The Man in Black, bliver fremstillet som en skurk og som en mand. I øvrigt slog jeg ikke ihjel med ord, men med tavshed.«