Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

TV 2-kasketterne

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

I sin egenskab af lobbyist ville Michael Kristiansen gerne have et møde med transportminister Ole Birk Olesen. Det kunne han ikke få. Nu vil TV 2s kommentator Michael Kristiansen gerne have fyret Ole Birk for uduelighed. Sikken et roderi med kasketterne. Heldigvis har Kristiansen venner, der kan sige god for ham. I en analyse på Twitter skriver Peter Mogensen, at Birk bør trække sig fra sin post på grund af uduelighed. »Om OBO’s triste udfald mod Kristiansen: Det er en langsom død at blive trampet ihjel af gæs... manden bør i øvrigt (stadig) gå af for uduelighed,« erklærer Mogensen. Mogensen er direktør for tænketanken Kraka. Men han er også kommentator på TV 2 sammen Kristiansen og hans forretningspartner i firmaet »Mogensen & Kristiansen på nettet«. Venskab er en smuk ting. Og det er altid smukt at blive forsvaret mod anklager for sammenblanding af kasketter af en ven, der har endnu flere kasketter. Måske bør Mogensen og Kristiansen trække sig. Ikke pga. uduelighed. Men for at få tid til at tælle kasketterne.