Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tungetalende skolechef

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

På Herfølge Skole er man i færd med at afskaffe fagene. Skolen er nemlig blevet en del af et såkaldt LEAPS-projekt, hvis indhold De ikke behøver at undersøge, da det står med kapitæler og derfor er udtryk for det gode, det skønne og det sande. Søren Thorborg, skolechef i Køge Kommune – og muligvis hallucinerende orakel – udtaler om tiltaget: »En stor del af de jobs, vores børn skal have, findes ikke i dag. Derfor er vi nødt til at give dem kompetencer, som vi ikke kender, men som ligger så dybt, at de kan omstilles til alt muligt forskelligt, alt efter hvad der er behov for om ti år.« Sagt på en anden måde: Skolen og skolechefen aner ikke, hvad ungerne skal lære, så nu afskaffer man fagene. For mange en åbenbar falliterklæring, men i den RUC-ificerede skoleverden bliver den slags tungetale modtaget med dyb andægtighed. Det er dem, der skal uddanne vores børn. Er De stødt på noget mere skræmmende, nogensinde? Heller ikke vi.