Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tryghed i Sverige

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

De svenske socialdemokrater holdt kongres i Göteborg under mottoet »Tryghed i en ny tid«. Det er ideologi, som betyder, at der kommer utryghed. Ikke kunne de mange socialdemokrater vide, at der var terror i Stockholm. Terrormanden havde myndighederne brugt to år for at finde ud af, at han skulle tilbage til Usbekistan. Alt var dog som før i Göteborg. Den automatiserede propaganda-kopieringsmaskine udsendte ord til de bugtalende partitro: Sverige skal anerkende Vestsahara og boykotte varer fra Israel. Osv. Osv. Samtidig kunne de lave en stor rockkoncert på Sergels Torg.

Mord i Sverige indleder altid en slutfase. Først Stockholms Blodbad. 1520. Dernæst skuddet mod Karl XII. 1718. Slut på stormagtsepoken. Palmes død på Sveavägen. 1986. Slut på folkehjemmet. Hvad mon den ny tid kommer til at byde på? Slut på hvad? Slut med trygheden?